“Jydsk Væddeløbsbane er en del af fremtiden”
Så klart blev der meldt ud ved dagens liveseance, som blev afholdt af stiften.dk. Udmeldingen skal ses i lyset af dagens store nyhed om et nyt stadionprojekt.
“Vision Kongelunden – Aarhus en god by for alle”
I starten af 2020 skal der etableres en projektorganisation, og i løbet af samme år starter en borgerinddragelsesproces.
Mellem 2021 og 2023 går arbejdet i gang med den overordnede udviklingsplan, planlægning og de første anlægsarbejder.
Projektet bliver organiseret i en styregruppe med borgmesteren, Herman Sallings Fond, Henrik Lind, og rådmændene fra Teknik og Miljø og Kultur og Borgerservice.
“Vi er opmærksomme på at lave en helhedsløsning, hvor alle interessenter bliver tænkt ind. Samtidig skal der findes et langsigtet, økonomisk driftsgrundlag for stadion og hele området.”
Henrik Lind fra Lind Invest og Salling Fondene lover at skyde 500 millioner kroner i projektet, hvis der leves op til en række kriterier, som tager højde for driften fremadrettet.
Spørgerunden
“Jysk Væddeløbsbane er også en del af fremtiden i området, og med det pejlemærke, der er blevet lagt ud nu, så ligger det stadig i området.”
Flemming Sunn
“Jeg var selv til stede på dagens møde, hvor den glædelige nyhed blev offentliggjort. Det er glædeligt for Aarhus, omegn og ikke mindst for Jydsk Væddeløbsbane, fortæller Flemming Sunn til Travet.dk.
Det er enestående, at man har lyst til at donere en halv milliard kroner til et projekt, som vi ser ud til at blive en del af.
Det giver alle i projektet en unik mulighed, og trods der ikke er givet nogle løfter, er det en kæmpe mulighed. Det blev understreget gentagne gange på mødet, at der var tale om en helhedsløsning, der skulle tilgodese alle i projektet, uddyber Flemming Sunn.”
Se hele livebloggen fra Stiften.dk her.
Se Ekstra Bladets skrivelse her.