fbpx
Home > Danske baner > Gode væddeløb og dramatik på Fyn

Gode væddeløb og dramatik på Fyn

Knud Mønster blev i dag topscorer ved dagens løb på Fyens Væddeløbsbane. En løbsdag, der indeholdt gode sportslige præstationer, dramatik og desværre også uheld.

Knud Mønster kunne tage hjem til Skive med to sejre i bagagen. Skive-træneren sejrede med Eagle Langborg i tiden 1.19,5a/2140 meter, og senere var Mønster også på pletten med No Soup For You (Orlando Vici) i tiden 1.17,2a/2140 meter.

Et af dagens sportslige højdepunkter stod Ole G. Nielsen trænede Cappellacci (From Above) for, da denne tog sin anden sejr i træk for Birger Jørgensen i tiden 1.19,1/2140 meter.

Cappellacci sejrede efter et løb som første hest undervejs, men til trods for dette så sejrede Lars Marcussens stortalent helt efter behag. Indsatsen lover godt fremadrettet!

Steen Juul fik en sejr med hjem til Destiny S (Offshore Dream), der leverede en stærk. Den 5-årige hoppe sejrede trods en hård indledning, hvor hesten blev forsøgt mod spids. Destiny S har med sejren vundet seks sejre i karrieren, som har budt på 24 starter.

Vi noterede første sejr i karrieren til Patrick Bang Olsen, der er årgang 2000. Den unge Billund-kusk sejrede bag Paw Willumsen trænede Be Loved B P (Ens Snapshot) efter en fin styring.

Dramatikken

Dramatik var der også i 9. og sidste løb, hvor amatørkusken Frederikke Kirchhoff kort inden start blev smidt ud af sulkyen bag familiens egen U S Flying (Giant Chill).

U S Flying løb et par gange rundt på banen. Travet.dk har været i kontakt med flere på Fyens Væddeløbsbane i dag, som beretter, at kusk og hest slap uskadt fra uheldet.

Se alle dagens løb her.
  1. Løb kan ses her.
  2. Løb kan ses her.
  3. Løb kan ses her.
  4. Løb kan ses her.
  5. Løb kan ses her.
  6. Løb kan ses her.
  7. Løb kan ses her.
  8. Løb kan ses her.
  9. Løb kan ses her.
Du ville måske også kunne lide
Birger bliver hjemme
Orienteringsmødet udsættes
Tager øjeblikkelig konsekvensen
x
Travet.dk

Travet.dk