Fra Dansk Avlsløb til Åby
Mads Hviid Nielsen kan inden længe sætte flueben ved sin første sæson som professionel travtræner. Aalborg-træneren startede op 1. august og driver i dag en virksomhed med 17 heste på træningslisten.
Mads Hviid Nielsen kom hjem fra Sverige, hvor han med stor succes havde været ansat hos både Jägersro-træner Tomas Malmqvist samt Solvalla-trænerne Mattias Djuse og Peter G. Norman.
En flot meritliste kan Mads Hviid Nielsen bryste sig med. Mads Hvid Nielsen kan samtidig fremvise kåringer som årets komet og årets lærling på Jægersro.

Hesselborg Foto
Store hesteejere
Med base på Hovhedegård Hestecenter driver Mads Hviid Nielsen sin trænervirksomhed. En trænervirksomhed, hvor også lillebror Magnus N. Nielsen er tilknyttet.
En af de hårdt satsende hesteejere i dansk travsport hedder Preben Munch. En hesteejer som ejer fem af de 17 heste på Mads Hviid Nielsens træningsliste.
En anden stor hesteejer i stalden er Stald Sotto ved John Kirketerp. De to hesteejere ejer mere end halvdelen af hestene i stalden hos Mads Hviid Nielsen.
Fremtidshåb til Åby
En af de heste som har tegnet stalden i år, er 3-årige Epos Østervang (Wishing Stone). Epos Østervang startede senest i Dansk Avlsløb, hvor det blev til en andenplads.
Til Travet.dk fortæller Mads Hviid Nielsen, at der er planlagt en yderligere start i år for Epos Østervang. Det bliver den 18. december på Åby.
Epos Østervang er opdrættet af Lasse Pedersen i Saltum og ejes af Masiol ApS.
Masiol ApS har en Facebook side, hvor man kan følge deres heste.