fbpx
Home > Danske baner > Det er det, vi godt kan lide!

Det er det, vi godt kan lide!

Hvis man er i tvivl om, hvad weekenden skal bruges på, så bare se her!

Fredag

Fyens Væddeløbsbane ligger for med flere interessante heste.

Anpartshestene er startet godt ud i år, hvor vi så sent som igår så Ebay Holmsminde stryge til tops. I fredagens 2. løb bliver det spændende at se, om Earl Grey kan følge trop. Der er dog flere formstærke heste imod, hvor bl.a. Airborn M, Checkpoint S H og No Soup For You kan nævnes.

I dagens 4. løb skal 7 heste dyste i klassen under 435.000, hvor programmets tipper har udpeget Damien Shadow til løbsdagens holdepunkt i V5-spillet. Det er værd at bemærke, at Flemming Jensen tager turen til Fyn denne fredag med kun én hest, hans deltager i dette løb, Person Of Interest.

6. løb byder på et møde mellem to heste, som begge kommer med en frisk sejr i bagagen, Eros Sisa og Diamond P. De kan dog få kamp til stregen Capra, som ved seneste løbsdag i Aarhus var tæt på at nedkæmpe så fin en hest som Elephant udvendigt fra.

Løbsdagen afsluttes med 3 spændende løb for amatørerne, der på forhånd ser meget jævnbyrdige ud.

Startlisterne kan ses her.

Lørdag

Lørdag er der Saturday Night Racing i Aalborg, hvor der igen er et spændende V65-spil i vente med mange gode felter.

Dagens 4. løb byder bl.a. på et meget interessant montéløb, der på forhånd ser meget åbent ud. Det skal blive spændende at se gode heste som Victory Kåsgård og Goin To The Limit debutere i denne disciplin.

I aftenens 6. løb mødes flere formstærke heste. Epicwildfire M T er vendt stærkt tilbage efter kastration, men Callum og Caid De La Cote leverede begge gode præstationer sidst de startede, så her er lagt op til et spændende opgør.

De to sidste afdelinger i V65 ser bestemt også spændende ud:

7. løb byder på debut til Cassiopeia i Flemming Jensens regi. Endvidere kommer Torben Hovgaard med et nyt bekendtskab til de danske væddeløbsbaner, Eastern Promise. Hesten har præsteret gode tider i det svenske, så det skal blive yderst interessant at følge hesten, både til lørdagens start, men bestemt også fremover.

I det efterfølgende løb ser vi en række topheste, der skal give hinanden en fantastisk match. På forhånd synes det svært at kunne afskrive bare én af løbets deltagere.

Startlisterne kan ses her.

KEY LARGO med Rene Kjær 4. løbs vinder Fastelavnsløb/Skudårspokalen 2020 på Charlottenlund d. 2020-02-23.
Photo: Burt Seeger.

Søndag

Weekenden afsluttes på Lunden.

2. løb byder på gensyn med hele tre topheste: Come On Hugo, Victory Island og Pingus Vang. De mødes i dagens stayerløb. De to sidstnævnte har før vist, de trives i den disciplin, men ifølge Flemming Jensen er det også en disciplin, hvor Come On Hugo kan gøre sig gældende.

Dagens 4. opgør har også flere interessante deltagere på startlisten. Daisy Cash, Delicious One og Chap A P er blot eksempler på nogle af de forrygende heste, som stiller til start i dette løb.

Nicole Marsing sætter sig i weekendens afsluttende løb bag sin egen Catch The Day. Det er første gang, hun sætter sig i sulkyen, siden Juli 2018.

Vi kan blot konstatere, at endnu en forrygende weekend er i vente for alle traventusiaster!

Startlisterne kan ses her.

Af Mikkel Johansen

Fotos af Burt Seeger, Hesselborg Foto og KM FOTO

Du ville måske også kunne lide
Sådan forholder Racing Arena Aalborg sig
Søger du fritidsjob – Læserhenvendelse
Orienteringsmødet udsættes
x
Travet.dk

Travet.dk