fbpx
Home > Nyheder > Calle Crown en fremragende nummer to

Calle Crown en fremragende nummer to

Ejerkredsen har udtrykt ønske om at komme i betragtning til årets Copenhagen Cup, og meget bedre reklame for dette kandidatur kunne Great Challenger sønnen Calle Crown næppe levere i dag.

Calle Crown havnede indledningsvis i tredje spor, og fik således en tung indledning på Prix De La Mayenne med en samlet præmiesum på 80.000 euro.

Björn Goop fandt heldigt og dygtigt plads i tredje par udvendigt, og herfra kunne den svenske topkusk se den førende afvikle 1200 meter efter 1:15,8, og den danskopdrættede væddeløber så gålysten ud.

Det blev sidenhen til andet par udvendigt, inden Calle Crown i sidste sving blev sendt afsted i eget angreb. Det gik vældigt stærkt for Calle Crown, der omgående fik fat i den førende.

Calle Crown lignede i kort tid vinderen af løbet, men løbets spilfavorit kom hastigt og kort før mål kunne Jean-Michel Bazire afgøre bag Fairplay D’urzy.

Fairplay D’urzy sejrede i tiden 1:13,6/2700 m.

Calle Crown hentede en flot andenplads til en værdi af 20.000 euro.

Løbet kan ses her.

 

Du ville måske også kunne lide
Calle Crown sejrede på Cagnes Sur Mer
Flot andenplads til Confidence i Frankrig
Great Challenger søn til Cagnes Sur Mer
x
Travet.dk

Travet.dk