fbpx
Home > Indland > Skyder helt forbi målet

Skyder helt forbi målet

Sidste år blev DH Ungdom stiftet, og alle ti ponyklubber i Danmark repræsenteret. Klubberne arrangerer ponyløb for sine medlemmer på enten egne baner eller på landets trav- og galopbaner under Dansk Hestevæddeløb.

En forening, der har til formål at skabe gode rammer for udviklingen af ponysporten i Danmark og sikre sammenhængskraften mellem ungdomsarbejdet og stortravet.

Formand for DH Ungdom er Uwe Bredahl.

Fastholdelse og udvikling

Med 40 nye licensindehavere i 2019, har arbejdet ude på banerne været en succes. Et arbejde, som ikke kommer af sig selv, men bunder i en målrettet indsats fra banerne suppleret med assistance fra DH Ungdom.

Skudt helt forbi

Den 12. december fik travsporten en bredside af den tidligere kontorchef i Kulturministeriet Søren Riiskjær. En kritik, der fik det meste af travsporten op i det røde felt.

Søren Riiskjær er tidligere kontorchef i Kulturministeriet og kender dansk idræt indefra, eftersom han både har været idrætspolitisk chef i Danmarks Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og direktør i Team Danmark. Det er også en mand som flere gange i de forgange år, har stillet sig kritisk overfor udlodningsmidlerne til hestesporten.

I en sønderlemmende kritik af hestesporten fremhævede Søren Riiskjær:

”Sektoren er ikke baseret på det frivillige foreningsarbejde eller på nogen særlig indsats over for børn og unge – og kan næppe heller siges at opfylde nogle almene kulturpolitiske målsætninger i øvrigt. Fra hestevæddeløbssportens side henvises der ofte til sektorens betydning for ”kulturarven”. Men bare fordi man har en vis historie bag sig, kan det næppe begrunde kulturstøtte.”

Et kæmpe selvmål af ovenstående Søren Riiskjær, som tydeligvis ikke har sat sig ordentligt ind i tingene. Hvis man ikke kan se sportens indsats for børn og unge, så har man ganske enkelt ikke sat sig ind i tingene, inden man udtaler sig.

Det er for nemt at skrige og råbe uden at have sin basisviden på plads. Det er også beskæmmende, at der gives spalteplads til en så udokumenteret kritik.

De ti ponyforeninger under DH ungdom, der gør en stor indsats for sportens børn og unge.

Fotos af Hesselborg Foto.

Du ville måske også kunne lide
Sverige indstiller ponytravet
Hvad med travskolerne?
Læserhenvendelse – Ponykusk mødte sit idol
x
Travet.dk

Travet.dk