fbpx
Home > Indland > Årets første føl hos Stutteri Ice

Årets første føl hos Stutteri Ice

Det bornholmske Stutteri Ice, har i nat sagt velkommen til året første føl.

“Cirka kl 03.15 gik folealarmen, og Mystic lady US var igang med at fole. Desværre lå føllet ikke helt rigtigt, så vi måtte tilkalde dyrlægen, oplyser Stutteriet på deres Facebook side.

Føllet havde trukket det ene forben ind under sig, så der ikke var plads til at komme ud. Inden dyrlægen nåede frem, fik vi hoppen på benene og Jess fik skubbet føllet tilbage i børen, stak armen i hoppen og rettet benene ud.

Hoppen valgte så at fole stående, så for at navlestrengen ikke skulle brydes for hurtigt, greb vi føllet og stod med det i armene, så længe vi kunne. Dyrlægen nåede frem og har tilset både hoppe og føl, som begge er meget trætte, men ellers ser ud til at have klaret det rigtig godt.

Føllet, som i øvrigt er en hoppe efter Explosive Matter, har fået de første 150ml råmælk, og dyrlægen gav også et par følsprøjter.”

En lidt hektisk morgen på stutteri Ice, afslutter Linda Persson på de sociale medier.

Du ville måske også kunne lide
Ø-TV på tur: Linda Persson
Følnyt – Stutteri La Marc
Stutteri Ice sender følhopper til Frankrig
x
Travet.dk

Travet.dk