Ole Nielsen – Har haft hesten i to uger
Skive-træner Ole Nielsen tager i dag turen til Jægersro for at starte to interessante heste. Ole G Nielsen medbringer nyerhvervelsen Banshee Font samt norske Karlotta.
Travet.dk har i dag været i telefonisk kontakt med Ole G. Nielsen omkring dagens starter.
– Banshee Font har jeg haft i ca. to uger, hvor den kom fra Hugo Langeweg. Hesten har gået en enkelt start i Holland, hvor den løb en 17 notering på en langsom bane.
Det er en fin og tiltalende hest, som ejeren får stor glæde af på sigt. Der er lidt at arbejde med, men hvis hun går glat, så kan hun være en chance i dag.
Karlotta har samme ejer som Banshee Font og det er ejeren, der har fundet dagens opgaver. Det er en hest, der har gået to fine løb, hvor der er blevet kørt pænt med hende.
Hun er en dame med stort D, og hun er god for en god tid. Vi lukker hende lidt til i dag i forhold til tidligere. Vi håber på en god skilling. –
Er en test
– Karlotta er en 3-årig hoppe, og starten i dag er en test om overlæggeren skal hæves i den kommende tid. Ole G. Nielsen fortæller om dagens opgave.
Dagens løb er en test, om vi skal prøve hende mod de bedre norske 3-åringer. Der er løb sidst i august, hvor hun kan være med, men det skal vi have svar på i dag, fortæller Skive-træneren.
Syv heste på vej
Ole G. Nielsen har 11 heste på træningslisten, men flere er på vej.
– Jeg får syv åringer ind om en lille måneds tid, som skal være her et års tid. Jeg har lidt heste for Kim Pedersen, og jeg kommer ikke til at kede mig de kommende måneder, afrunder Ole G. Nielsen. –