Mange henvendelser modtaget fra nær og fjern

292

I dag har salgsmenuen sagt velkommen til 1-årige Heldig Grand, og dermed er salgsmenuen opdateret. En salgsmenu, hvor der i disse dage er interesse for flere af de udbudte heste.

Donna Boom står i en tidsbegrænset periode på salgsmenuen, og her skal man skynde sig, hvis man ønsker at erhverve sig denne.

Bo Westergaard har flere tiltalende løbsheste til salg. Der er en stigende interesse på disse, og disse forventes også inden længe formidlet videre.

Der er konkrete bud på løbshesten Epic fra både Danmark og Sverige. Vi håber, at dette udmønter sig i et konkret salg.

Dagen i går bød på opkald fra to danske trænere, som søger 2-3 årige heste til den absolutte elite. Her ønsker man ikke at gå på kompromis med kvaliteten. Travet.dk har i første omgang henvist til hestene på salgsmenuen, men man er velkommen til  at henvende sig på Ulrik@Travet.dk, hvis man har en sådan på hånden.

Vi har ligeledes i går modtaget henvendelser fra to af landets hobbykuske, som søger startheste. Her har vi henvist til salgsmenuen, og prisklassen er op til 80.000 kr.

Den opdaterede oversigt kan ses her.

Udstyr

Fik travsporten ind på livet i en tidlig alder, da familien har været faste gæster på Charlottenlund Travbane siden 70’erne. Indehaver af Travet.dk, som han startede op i oktober 2014 med ønske om at øge mediedækningen af dansk travsport. Ulrik kan kontaktes på 42 42 94 51 eller ulrik@travet.dk.