Forside Indland Blog - Problemet eksisterer også på Fyn eller gør det?

Blog – Problemet eksisterer også på Fyn eller gør det?

Hvordan skal bestyrelsesmedlemmer agere og opfører sig. Et ganske interessant spørgsmål med tanke på den igangværende debat om Fyens Væddeløbsbane og rekrutteringen af banens nye direktør Claus Juncker.

Lad det være sagt med det samme, at denne blog ikke handler om Claus Juncker eller hans evner eller manglende evner. Jeg vil gerne slå et slag omkring opførsel og bestyrelsesarbejdet på de danske væddeløbsbaner.

Bestyrelsen på Charlottenlund Travbane smed Jesper Nielsen ud af DTS efter et ultimatum fra en af banens trænere. Det skete for hans kommentarer i en video. En video, der blev lavet her på siden. Bestyrelsen nævnte også den efterfølgende debat på de sociale medier.

Facebook-mediet To Huller i Tjekken af Morten Klose fremførte i en skrivelse, at to bestyrelsesmedlemmer havde vendt tommelfingeren nedad for valget af den nye direktør på Fyens Væddeløbsbane.

Som medie afslører man ikke sine kilder, men netop den information sidder ganske få mennesker med, og alle disse sidder i bestyrelseslokalet på Fyens Væddeløbsbane.

Om en af disse direkte har informeret skribenten, eller en af de nuværende bestyrelsesmedlemmer har afleveret denne information til en ven, bekendt eller familiemedlem, som derefter er gået videre med denne, er selvfølgelig også en mulighed.

Det er også muligt, at To Huller i Tjekken skyder helt over mål. Det er dog selvsamme Facebook-side, der kunne oplyse om ansættelsen af Claus Juncker længe før den officielle udmelding fra Fyens Væddeløbsbane kom.

Foto Gorm Foto

Hvad kan man tillade sig som bestyrelsesmedlem, og det gælder også bestyrelsesarbejdet i DTC samt i Dansk Hestevæddeløb. Hvor går grænsen?

Vi har set bestyrelsesmedlemmer i DTC lække information fra bestyrelsesmøder til et bestemt travmedie gentagne gange. Det er der ingen, der har taget op, eller finder bekymrende. Er det dermed acceptabel og god opførsel?

I forbindelse med forhandlingerne med svenskerne, var et enkelt bestyrelsesmedlem i DTC også for åbenmundet til pressen, hvilket fik Lindhardt Jensen til at gå ud og kommentere offentligt.

Det samme er sket fra bestyrelsen på Charlottenlund Travbane op til gentagne gange. Her er bestyrelsesmedlemmerne også flittige til at bruge et bestemt medie, hvor der også sendes læserbreve til sidens Talerstol.

Hvor går grænsen for god opførsel, og hvor går grænsen for, hvad man som bestyrelsesmedlem kan tillade sig agere?. Er det en overreaktion, når vi i denne skrivelse påpeger, at der lækkes fra lukkede bestyrelsesmøder eksempelvis?

Kan man stille krav til repræsentanterne i de danske bestyrelser omkring kommunikation og ageren på de sociale medier eksempelvis?. Må bestyrelsesmedlemmer gerne have økonomiske interesser i trænernes trænervirksomheder, og kan de snakke udvikling af banen uden at være inhabile på den baggrund?.

Hvad må repræsentanter i de danske bestyrelser, og hvor synes du grænsen skal gå?. Lad os få din holdning omkring dette emne, og lad os få en nuanceret samt konstruktiv dialog om emnet.

Er det tid til at gøre op med den snævre personkreds, der varetager og har varetaget bestyrelses-posterne gennem en lang årrække. Er det tid til professionelle bestyrelser i dansk travsport?

I dag foregår bestyrelsesarbejdet i de danske bestyrelser på frivillig basis.

Ulrik Pedersen
Fik travsporten ind på livet i en tidlig alder, da familien har været faste gæster på Charlottenlund Travbane siden 70’erne. Indehaver af Travet.dk, som han startede op i oktober 2014 med ønske om at øge mediedækningen af dansk travsport. Ulrik kan kontaktes på 42 42 94 51 eller ulrik@travet.dk.

SENESTE NYHEDER

Fox On The Run er en topchance

0
Fredag venter der en toptrav fra Fyens Væddeløbsbane, hvor hovedbegivenhederne bliver DM for Hopper og Richard Møller Nielsen's mindeløb. Fredagens rammeprogram indeholder også et interessant...

Lars Marcussen med højintense dage

0
Lars Marcussen og Charlotte Almbjerg fik i går den glædelige nyhed, at tophoppen Candy La Marc er konstateret drægtig ved Raja Mirchi. I aften...

Mange henvendelser modtaget fra nær og fjern

0
I dag har salgsmenuen sagt velkommen til 1-årige Heldig Grand, og dermed er salgsmenuen opdateret. En salgsmenu, hvor der i disse dage er interesse...