Forside Indland O'Grady - En fantastisk karriere er slut

O’Grady – En fantastisk karriere er slut

Torben Hovgaard meddelte kort før midnat, at hæders-hesten O’Grady (S J’s Photo) stopper løbskarrieren i en alder af 14 år. En lang og flot karriere, der har budt på en meritliste, som ganske få er dermed slut.

O’Grady stopper karrieren med 3.9 millioner kroner på præmiekontoen, og en karriere der har budt på 49 sejre i 141 starter. O’Grady er det mest vindende afkom efter S J’s Photo herhjemme.

Han er opdrættet af Bent Koch, og ejes af Stald Søndergaard (Mona Zaremba). De senere år har O’Grady været lejet ud til Torben Hovgaard.

I sin aktive væddeløbskarriere, har O’Grady været i træning hos Kenneth Nielsen, Gordon Dahl, Flemming Jensen og Torben Hovgaard.

O’Grady præsterede som 13-årig at løbe 1.10,8 på Charlottenlund Travbane. En mageløs præstation der endnu engang understreger, hvilken klassetraver dansk travsport nu må sige farvel til.

O’Grady har været blandt Danmarks bedste travheste i snart mange sæsoner. O’Grady er noteret for 49 sejre og er dermed en af dansk travsports oftest sejrende heste i nyere tid.

Præmiesummen på 3.976.297 kr. placerer O’Grady på en samlet niendeplads over mest vindende danskfødte hest nogensinde. Endnu en indikation på den fantastiske karriere, denne vidunderlige væddeløber har haft.

Meritlisten tæller sejre i løb som

  • Lord Valentines Mindeløb
  • Gigant Neo 5 års Løb
  • J. Koster Memorial
  • Rex the Great Løb
  • Mesterskab for Danmark

Karrieren har budt på et utal af sejre på svensk grund, deltagelse i EM For 5-årige heste på Åby samt en lang række starter i storløb.

Travet.dk vil gerne have lov til at sige tak for mange gode oplevelser. Denne skribent, har fulgt O’Grady siden andenpladsen på Nykøbing Falster i 2010, og hvor har hesten givet mange fantastiske oplevelser.

Tak for det!

O'grady

Ulrik Pedersen
Fik travsporten ind på livet i en tidlig alder, da familien har været faste gæster på Charlottenlund Travbane siden 70’erne. Indehaver af Travet.dk, som han startede op i oktober 2014 med ønske om at øge mediedækningen af dansk travsport. Ulrik kan kontaktes på 42 42 94 51 eller ulrik@travet.dk.

SENESTE NYHEDER

Flot arbejde af Jan Friis

0
I morges kunne vi oplyse om Tycoon Conway Hall (Conway Hall), der skal forsøge at tage ind billet til Hugo Åbergs. Den samme dag...

Disse bestod – nye licensindehavere i Aalborg

0
Der har den seneste tid været afholdt licensprøver på flere af landets travbaner. I går var turen kommet til Racing Arena Aalborg, hvor tre...

Blog – Tag nu ansvar

0
Det er efterhånden længe siden at denne skribent satte sig til tasterne, og udtrykte sine holdninger og meninger i et blogindlæg. I går kunne...