Double til Jensen og Juel

Der stod Aalborg på mange af løbene i Billund torsdag aften, hvor Flemming Jensen og Jeppe Juel kunne tage to personlige sejre hver.

Flemming Jensen lagde for med Beautiful Kiss, der kunne afgøre til sin fordel fra 2. par udvendigt til sejr i aftenens hurtigste vindertid 1:14,8/1900 m. Auto. Det startede med galop for Flemming Jensens anden vinder Cold Cash, der dog kom tilbage og kunne afgøre i 1:16,3/2500 m. Auto.

Efter at have overtaget spidsen efter 900 meter kunne Ever So Clever skære målstregen først for Jeppe Juel i 1:15,3/1900 m. Auto. Det blev desuden til sejr med Down Town Girl for Jeppe Juel i 1:17,7/1900 m. Auto efter at have ført løbet fra start til mål.

Det blev til yderligere tre Aalborg-sejre. Everbodysaidthat vandt for Kent Friborg i 1:17,0/1900 m. Auto efter at have overtaget efter 800 meter. Lana del Ray og Kasper K. Andersen måtte dele sin sejr med Witchcraft/Birger Jørgensen, der begge fik noteret 1:18,0/2020 m.

Kenneth Andersen sluttede en stor Aalborg-aften, da han kunne sejre med Mr Matjes i 1:16,8/2040 m. fra 2. par udvendigt.

De to Skive-sejre gik til henholdsvis Knud Mønster og Christian Lindhardt. Mønster vandt med Figaro Juvel fra udvendig position i 1:17,7/1900 m. Auto, mens det samme var tilfældet med Royal Blue for Christian Lindhardt. Sidstnævntes vindertid var 1:20,4/2500 m. Auto.

Se dagens løb her.

  1. Løb kan ses her
  2. Løb kan ses her
  3. Løb kan ses her
  4. Løb kan ses her
  5. Løb kan ses her
  6. Løb kan ses her
  7. Løb kan ses her
  8. Løb kan ses her.
  9. Løb kan ses her.
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Scroll til toppen