fbpx
Home > Danske baner > Skive-forventer en udmelding i næste uge

Skive-forventer en udmelding i næste uge

Ingen løb før tidligst den 14. april. Således lød meldingen sent mandag aften i en pressemeddelelse udsendt af Dansk Hestevæddeløb. En beslutning, der har direkte indvirkning på årets største løbsdag i Skive.

I gårsdagens pressemeddelelse oplyste man

“På baggrund af regeringens forlængelse af forbud mod afholdelse af arrangementer, aktiviteter og lignende, hvor mere end 10 personer er samlet, er alle danske hestevæddeløb til og med 2. påskedag, mandag d. 13. april, aflyst.

Forlængelsen berører løbene på Nykøbing F. Travbane torsdag d. 2. april (sæsonåbning), Jydsk Væddeløbsbane fredag d. 3. og mandag d. 13. april (Prins Henriks Cup, provinsgaloppens sæsonåbning), Racing Arena Aalborg mandag d. 6.april, Billund Trav torsdag d. 9. april, Charlottenlund Travbane fredag d. 10. april, Bornholms Brand Park lørdag d. 11. april (sæsonåbning) samt Skive Trav søndag d. 12. april (Musketerdagen).”

Det svenske travmedie Travronden, har i dag fået en kommentar fra banechefen i Skive Steen B. Nielsen, som oplyser:

“Vi arbejder på at flytte Musketerdagen, men der er fortsat en masse ting, der skal falde på plads. Vi forventer at have en ny plan klar i næste uge,” siger Steen B Nielsen til Travronden.se.”

En alternativ dato er således i spil for årets største løbsdag på Skive Trav.

Du ville måske også kunne lide
Travtræner Peter Rasmussen fylder år
Ole udbyggede statistikken
Skive – Sikke nogle overskrifter efter i dag!
x
Travet.dk

Travet.dk