Gordon Dahl hyrer Birger Jørgensen i aften
Gordon Dahl hyrer Birger Jørgensen til i aften.
Birger Jørgensen tager mandag aften turen til Halmstad. Her gælder det køreture bag Kuzco og Gunpowder, der begge trænes af Gordon Dahl.
Kuzco er en 2-årig hingst efter Wishing Stone og Sonett Sund. Kusco debuterede i derbyweekenden, hvor det blev til en fjerdeplads i en lav 16-notering.
Det er en tidsnotering, som bør gøre Kusco og Birger Jørgensen til en af de ekvipager man skal regne med i dag. Se debuten her.
Birger også bag Gunpowder
I 2019 medbragte Henning Scharstein en flot og velstillet hest til Copenhagen Sales på York. Travet.dk fangede opdrætteren og hesten på staldområdet inden auktionen.
På auktionen, var der stor interesse for Gunpowder, som er en stor model. Det fik bla. Stutteri Disney til at byde på hesten, som endte med at blive købt tilbage for hele 240.000 kr.
Sidenhen gik Gunpowder i træning hos Rene Jonassen, og her har Travet.dk besøgt Gunpowder af to omgange i forbindelse med vores rundture hos de danske trænere.
Gunpowder er fortsat et glansbillede at skue, og hesten taber ikke mange skønhedskonkurrencer, hvis Gordon Dahl ønsker at begå sig i denne disciplin.
Gunpowder er efter Brillantissime (f) – Princess Step.
Dagens opgave
I dag gælder det spor seks i dagens 4 løb på Halmstad. Løbet er udskrevet for heste mellem 100 – 375.000 SEK, og aktuelt står Gunpowder med 314.653 SEK.
Det er i år blevet til fire stater, og seneste start resulterede i en sjetteplads på Lunden. Nu har Gunpowder et løb i kroppen efter flere måneders løbspause, og den sejrsvante traver bliver interessant at følge.
Det er blevet til syv sejre i 19 starter for Gunpowder.
Fotos Hesselborg Foto, samt Martin Timm Holmstav.