Bo Westergaard til USA om fjorten dage
Tidligere på måneden var Bo Westergaard i USA for at køre Get A Wish i VM, og snart er Aalborg-træneren atter på tur til USA.
Bo Westergaard skal sammen med blandt andre Knud Erik Ravn og Gunner Christiansen på auktionstur i det amerikanske.
Det bliver i alt seks dage for Bo Westergaard, at han er i USA, men de øvrige bliver der i noget længere tid.
Auktionen foregår i Lexington og den forløber over hele fem dage, hvor første dag er mandag den 2. oktober.
Udover auktionsturen er endnu en tur også planlagt, idet Bo Westergaard skal løbe New York Marathon om under to måneder.
Har gjort gode handler i USA
Det er ikke første gang, at Aalborg-træneren har været afsted for at købe heste med hjem, og flere af købene har allerede gjort det godt.
Sidste år blev det blandt andet til indkøb af Seven Nation Army, B A Superhero og Thewinnertakesitall.
Thewinnertakesitall satte banerekord på Spar Nord Arena i lørdags, hvor den vandt med god afstand ned til andenhesten.
Også Seven Nation Army og B A Superhero har været på vinderpladsen flere gange for Bo Westergaard
Søgt Bo Westergaard
Travet.dk har søgt Bo Westergaard for en afrejsedag, men Aalborg-træneren er ikke vendt tilbage på vores skiftlige henvendelse.
Vi kan derfor ikke uddybe yderligere.
Foto Burt Seeger og Hesselborg Foto.