Fem danske ekvipager med i Pony-NM
På fredag afvikles det nordiske mesterskab for ponytraverne på Axevalla, og der er også deltagelse fra Danmark med i alt fem ekvipager.
To af disse er til start i Kategori A, og det er Anemone af Veddinge med Ella Gommesen Söndergårds og Mika med Mads Steen B. Petersen.
Finland stiller med to ekvipager, Norge med tre ekvipager, mens Sverige fylder de sidste pladser op. Det betyder, at værtslandet kommer med fem.
Tre danske ekvipager starter i Kategori B. Maxzimus Z med Camilla G Jensen, Isilon Alasse med Nathalie Knebleau samt Pejnarve Yankee med Victoria M. Fisker.
Her deltager blot en enkelt fra Finland, mens tre heste og kuske er med fra Norge. Endelig fylder Sverige op med fem ekvipager.
Blev afholdt på Lunden i 2022
I 2022 var det Danmark, der stod for afholdelsen af det nordiske mesterskab og det var Charlottenlund Travbane, der lagde oval til løbene.
Det blev med en svensk sejr i Kategori A, hvor Stenbydal’s Linja vandt for Allis Krook og hvor Adam Køhler var bedste danske kusk på tredjepladsen.
Til gengæld var der dansk sejr i Kategori B, som Isilon Alasse vandt med Nathalie Knebleau, og som dermed kommer som forsvarende NM-vinder.
Se startlisterne her til de to Pony NM-løb på Axevalla på fredag her – Klik her.
Foto Burt Seeger.