Vil have op mod 19 heste med til Norge
Bo Westergaard vil have 19 heste med til Oslo Grand Prix dagen. Der er anmeldt i dag, og startlisterne kommer senere.
I tillæg til Get A Wish og Seven Nation Army i hovedløbet, så har Westergaard meldt en række af staldens topheste til Oslo. I spidsen for disse er amerikanske B A Superhero, som gik fantastisk på Solvalla, hvor kun løbsuheld forpurrede en sejr.
Meldt er også Gaby Kyvsgaard, og Thai Sansa fra stalden. Det er to heste, der har vist store evner og som bliver interessante at følge i det norske.
Grumbazz Kini er norskejet og har imponeret stort ved flere lejligheder. Den kommer også med ti Norge, hvis det står til Bo Westergaard.
Hvem og hvor mange der kommer gennem nåleøjet bliver offentliggjort senere i dag.
God kommunikatior
For Aalborg-træneren har retningen altid gået i travsportens tegn. Som søn af Kaj Westergaard, har sønnike fået travsporten ind med modermælken.
I dag driver Bo Westergaard Danmarks største trænervirksomhed. En trænervirksomhed, hvor man har overskud og klasse til at give sportens unge mennesker mange fine køreture.
I dag er størstedelen af landets største hesteejere kunde i butikken hos Bo Westergaard. Det er der flere forklaringer på, og en af disse er kommunikationsformen, og samtidig er Bo Westergaard, som type, åbensindet og åben for nye mennesker.
En af de hesteejere som med jævne mellemrum af Preben Munch Kjærgaard fra stal Masiol, der tidligere har oplyst at han aldrig tidligere har oplevet så god en kommunikation omkring hans heste.