Bo Jondahl – Stiller spørgsmålet og gør status
Bliver der nogen derbyauktion i 2023, og hvem skal holde den. Det spørgsmål stiller den danske opdrætter Bo Jondahl i et Facebook opslag, hvor man også giver en aktuel status.
Bo Jondahl har gennem årene været en god kunde i butikken, hvor den sjællandske opdrætter både har købt og solgt. Det ses også på den nuværende bestand af følhopper, hvor 50 procent af virksomhedens følhopper er købt via vores medie.
På egen Facebook siger skriver Bo Jondahl således:
“Der har været fart på udskiftningen af vores følhopper i år. De fire drægtige hopper som vi nu har stående i stalden er alle indkøbt under året og dem vi havde er alle solgt på nær Enjoy Boko som ikke blev insemineret grundet sent føl i år.
Vi forsøger hele tiden at udskifte til bedre og bedre blod både hvad angår hingst men i særdeleshed på hoppesiden. Simpelthen en nødvendighed da der de seneste år er blevet et endnu større gab mellem top, medium og bund på plagene når de kommer på auktion. De fire drægtige hopper har alle forventet foling i april måned.
Venise du Donjon FR) drægtig med Father Patrick. 1 april
Bone a Fide (US) drægtig med Cruzado Dela Noze 7 april
Chi Mearas (SE) drægtig med Önas Prince 21 april
Girlpower Pop (SE) drægtig med Father Patrick 27 april.
Vi har tre føl i år som jo om en måned bliver 1-år og forberedelse til årets auktioner starter lige så stille op. De tre er:
Last Cool Cash (SE) hingst e. Propulsion
Liberation (SE) hingst e, Fourth Dimension
Love Caviar (DK) hoppe e. S.J. Caviar.
Vi kender ikke rigtig situationen omkring vores egen danske derbyauktion.
Bliver der nogen og hvem skal køre den ? For opdrætterne en lidt uholdbar situation at der ikke er styr på det allerede nu.
De svenske auktioner ligger allerede nu fast men her er det vigtigt som opdrætter at følge med i verdenen udenfor da markedet hurtigt vil skifte alt efter den økonomiske situation. Det så vi i år.”
Et godt spørgsmål, som man med rette kan forvente svar på inden længe. Det er ligeledes et spørgsmål som Travet.dk, er blevet stillet af flere danske opdrættere.
Foto af Venise du Donjon som hoppen så ud, da vi udbød hende via vores auktion.