Danske monteryttere ønsker bedre udskrivninger
Den seneste tid, har der kørt en god og sober debat på monteforeningens sociale medieplatform. Her ønsker størstedelen af de involverede aktive forbedrede udskrivninger af monteløbene.
Det er et ønske vi på Travet.dk også er blevet præsenteret for, når vi har været rundt på de danske baner i år. Her er man frustreret over løbsudskrivelserne samt den manglende lyst til at høre på de aktive.
En af de ryttere, hesteejere som Travet.dk har snakket med, er Sabina Gammelgård. I forbindelse med dagens løbsdag i Aalborg tog vi en snak med Sabina Gammelgård, som foruden at være aktiv også er bestyrelsesmedlem i Dansk Monteforening.
Sabina Gammelgård står ikke alene med sine synspunkter, kan man konstatere, ved at besøge monteforeningens Facebook side. Her fremgår det, at der gennem længere tid er opbygget en frustration omkring udskrivningen af løb, samt den manglende lyst til at lytte.
Til Travet.dk fortæller Sabina Gammelgård i dag til Travet.dk
– Jeg føler ikke at løbene bliver udskrevet, hvor hestene er. Vi kan helt konkret konstatere, at der er udskrevet et klasseløb på denne side af Storebælt i november måned. Er det optimalt?
Hvis vi går til december måned, så kan vi ud fra proportionerne konkludere at løbene endnu engang ikke afvikles, hvor hestematerialet er. Det er en udfordring, som man bør se og rette op på.
Jeres medie har selv hørt det, og er selv blevet præsenteret for problemstillingen. Vi i montesporten får skudt i skoen at niveauet ikke er højt nok, men når sporten besværliggør tingene for sig selv, så skal tingene blive op ad bakke.
Vi mangler helt konkret muligheden for at lave eliteheste herhjemme. Vi har tidligere haft heste med i monteeliten og andre store montéløb, men vi har ikke forudsætningerne/mulighederne for at lave heste til disse løb, når udskrivningerne er som på nuværende tidspunkt.
Vi får ikke muligheden for at komme ud og udvikle vores løbsheste, med de nuværende udskrivninger. Det er tankevækkende, at man snakker eliteidræt, men ikke giver forudsætningerne for at vi aktive kan drive eliteidræt, afrunder Sabina Gammelgård. –
Foto Burt Seeger.