Modtog ikke et eneste bud – Til Åby i dag
I 2020 medbragte Frank og Preben Sørensen åringen Hotliner på Derbyauktionen på York. Det var ikke den store succes, men det kan hesten til gengæld vise sig at være.
Hotliner har trådt sine barnesko i Nordjylland hos Frank og Preben Sørensen. Det første 1,5 år af dens levetid foregik hos de nordjyske opdrættere, inden hesten gik til tilkøring hos Morten Juul i Skive.
Den 29. august 2020 var Hotliner med på Derbyauktionen, som foregik på Stutteri York, og interessen var minimal. Som katalog nr. 27 forlod Hotliner således auktionen, uden at modtage et eneste bud.
En af årsagerne til dette skyldes uden tvivl skrivelsen i auktionskataloget. Her stod det anført, at Hotliner havde en mus i venstre has. Den konstatering medvirkede til, at ingen ønskede at byde på hingsten.
I dag ejes Hotliner af C. Juul, A. Christensen, RSD og C.Kolin.
Om Hotliner
Den 3-årige hingst er første afkom efter hoppen O’Lady Flax (Farifant), som selv startede otte gange i karrieren. Her blev det til en sejr og 67.984 SEK.
Mormor er svenske Lady de Villeneuve (Pearsall Hanover), der indløb 384.500 SEK og bød på seks sejre i 15 starter. Lady de Villeneuve er mor til den velkendte 11-traver Lord Flax med 973.900 SEK samt Theo de Villeneuve med rekord 12 samt 561.427 SEK.
Far til Hotliner er højaktuelle Infinitif, der er far til danskregistrerede Ecurie D.
Hvad betyder en mus?
Hotliner blev i 2020 diskvalificeret, og set bort fra af køberne på York. I bagklogskabens klare lys, kan man i dag sætte spørgsmålstegn ved, om en mus skal tillægges en så stor betydning.
I dag står Hotliner noteret for fem sejre i 12 starter.
Steen Juul er i aften repræsenteret med Peakadilly og Hotliner på Åby.
Se seneste sejr her.
Foto – Burt Seeger.