Borgmester køber Hope Line
En auktion gik i ”forlænget spilletid” da fire heste blev formidlet videre i aftes. Den 3-årige Hope Line (Great Challenger – Opera Line) gik til den hesteglade borgmester fra Thy – Niels Jørgen Toft Pedersen.
En af opgaverne i forbindelse med diverse auktioner, er at skabe interesse for de udbudte heste. I den forbindelse har vores medie kontaktet en række trænere, for at fortælle om vores auktion. Vi forventer ikke at tingene kommer af sig selv, så i forbindelse med auktionen, har vi markedsført auktionen på Facebook, på det norske travmedie Trav365.no, vi har opdateret på egne platforme samt været opsøgende via telefonen.
En af dem vi kontaktede, var Skive-træner Jan Friis, som tidligere har handlet hos vores medie. Vi oplyste om de udbudte heste, og Jan Friis kunne senere på aftenen fortælle at, han får Hope Line i træning for Niels Jørgen Toft Pedersen fremadrettet.
Travet.dk kontaktede Niels Jørgen Toft Pedersen efter auktionen for at ønske tillykke med købet.
Hun får chancen som væddeløber
– Jeg var inde og besøge jeres side tirsdag aften, og ringede så til Jan Friis. Jeg var lidt begejstret over morstammen, og samtidig laver Jørn Borch ikke dårlige heste, så Jan og jeg tog en snak om tingene.
Jeg gik derefter ind og bød, og konstaterede at der kort efter kom yderligere bud. Jeg bød igen og går så ind for at spise, og så er der ellers budt igen.
Jeg bød en sidste gang, og byder så 1.500 kr. over, og det blev heldigvis hammerslaget. Jeg kan godt lide Great Challenger og morstammen finder jeg tiltalende, indleder Niels Jørgen Toft Pedersen.
Nu får Hope Line chancen som væddeløber, og hvis det ikke går, så har jeg en fin følhoppe. Hun er meldt i alt kunne jeg læse mig til, og vi betaler i december måned, så hun fortsat står meldt i det hele til næste år.
Vi starter med at lade dyrlægen gå hende igennem, og så får Jan Friis ellers frie hænder til at føre hende frem. Jeg er meget glad for Jan Friis, og den måde han servicerer os hesteejere på, og den måde han generelt gør tingene på, fortæller Niels Jørgen Toft Pedersen. –
Hesteejer med 20 heste
Det er desværre mere og mere sjældent at en hesteejer ene og alene har 20 heste selv. Det er dog tilfældet for Niels Jørgen Toft Pedersen, der både har løbsheste og følhopper.
Niels Jørgen Toft Pedersen har interesseret sig for dansk travsport i mange år, men det var først for 3-4 år siden, at den første travhest blev indkøbt. Den hesteglade borgmester, har tidligere haft varmblods, og har i dag samlet et stort hestehold med travsporten som fokuspunkt.
– Hvis man skal gøre tingene, så skal man gøre tingene fuldt ud. Det forsøger jeg også at gøre med mit hestehold, hvor jeg for nuværende har 20 heste. Jeg har et par følhopper, og har i år fået to føl.
Det er dog løbshestene der er i overtal. Jeg har et par interessante heste på vej, som jeg tror og forventer mig en del af. Det er tre heste som er meldt i alle årgangsløb, og som jeg håber kan give os nogle glæder fremadrettet, uddyber Niels Jørgen Toft Pedersen. –
De tre jeg vil fremhæve er:
Kaliffen 1-årig hingst efter Wishing Stone – Ocean Pearl.
Han ser ud til at have utrolig let ved tingene
Jaguar 2-årig hingst efter Ens Snapshot – Alanya Sisa.
Han har startet to gange og indledte med sejr. Han var senest ramt af noget forkølelse, men kom stadig hjem til en tredjeplads. Den tror jeg meget på, og den forventer jeg meget af.
Den sidste kender vi
– Hudson Spring 3-årig vallak efter S J´s Photo og Precious Spring. Der er givetvis mange følgere af dansk travsport der kender moderen Precious Spring, der satte rekord 12 og indløb 177.890 kr. i karrieren.
Han har været temmelig uheldig med en skade, men hesten indeholder stor kapacitet. Han er fortsat meldt i alt og vi har en del tiltro på ham. Han blev godkendt her den 19. november, og jeg glæder mig til at se ham på væddeløbsbanerne, fortæller Niels Jørgen Toft Pedersen. –
Niels Jørgen Toft Pedersen er på mange måder en succeshistorie i dansk travsport. Det handler ofte om at sporten taber aktive og taber hesteejer.
Her handler det om det stik modsatte. En hesteglad borgmester der fortsætter med at investere i nye heste, og ovenikøbet selv er begyndt at opdrætte travheste selv.
–
Læs også
Borgmesteren fik endnu en sejr – En historie lige til højrebenet