Aalborg byder velkommen i dag
Velkommen til mandagstrav på Racing Arena Aalborg.
På papiret tegner løbsdagen til at kunne blive domineret af Flemming Jensen. Træneren starter seks heste, kører i fem af løbene, og er vindertippet to gange og tippet anden i yderligere to løb.
I V4-2 (2. løb) er der således comeback for Eros Zola efter fire måneders fravær. Tilbage i juni satte seksåringen sin rekord med 1.09,7 på den hurtige milebane Tingsryd i det sydlige Sverige. Mindre rækker for at fortsætte i sejrssporet, men det er langt fra novicer Eros Zola møder i skikkelse af Come On Hugo, Twilight D og staldkammeraten Billi Time.
Allerede i V4-1 har Flemming Jensen topchance såfremt Dazzle N’Daze holder sig fejlfri, ligesom det formentlig kun er et spørgsmål om tid, inden Marty Hill (V4-3) dukker op på vinderpladsen. Mod dagens slutning har Flemming også en topchance medHaut Doctor (9. løb).
Med 105 heste fordelt på dagens 10 løb er der tale om pæne felter med masser af kombinationsmuligheder i både V4-spillet (1.-4. løb) og V5 (3.-7. løb). Dagens 5. løb er et løb i 2-åringernes Efterårsserie (V5-3) med 10 deltagere og fire debutanter. Det er altid interessant at se disse ungheste for første gang – heste som vi forhåbentlig skal følge i adskillige år fremover.
Storløbssejr i Oslo + tre ligafinaler i Lunden
I lørdags var der storløb i Oslo, og Racing Arena Aalborg var rigt repræsenteret. Et af hovedløbene, Axel Jensens Mindeløbs hoppeafdeling, sluttede med dobbeltsejr for Bo Westergaard-stalden, da Nicklas Korfitsen sejrede med Thai Brooklyn foran Bo Westegaard med Gaby Kyvsgård. Samlet indløb duoen 220.000 NOK i løbet. Senere besatte Bo Westergaard også en andenplads til 55.000 NOK med Jane Hall og en tredjeplads til 32.000 NOK med Glide The Win.
Fra den følgende dags Lifafinaler i Lunden skal det også med, at Flemming Jensen vandt liga 3-finalen med Deliciousstone foruden at staldkammeraten E Type Cash vandt liga 1-finalen, kørt af Birger Jørgensen. Desuden hjemførte Fritjof SH liga 4-finalen for Nicklas Korfitsen. Altså gik tre af de fem ligafinaler til Aalborg.
Vi gratulerer alle med de flotte resultater, indleder man i dagens baneprogram.
Programmet til i dag findes her – Klik her.
Hesselborg Foto.