Sådan gik det i Hoppe Kriteriumsprøverne
Der blev afviklet fire prøver til Dansk Hoppe Kriterium, der køres søndag den 9. oktober på Charlottenlund Travbane. Prøverne gav sejre til Halløjsa Vang, Helena D D, Head Over Heels og Havana Sotto.
Halløjsa Vang har haft en god sæson og den vandt også en prøve for sin træner Bo Westergaard. Det skete efter at parret havde ført fra start til mål i 1.16,2/2000 m. Auto. Andenpladsen gik til Happy Shadow, mens tredjepladsen i løbet gik til Havannah Line.
I sidste måned vandt Helena D D i Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix for Jeppe Rask. Han kunne køre tidlig frem udvendigt for den førende Hoof Beats Newport og herfra vinde i 1.15,8/2000 m. Auto. Der var hård kamp om de næste pladser med Havanna Banker på andenpladsen og Hekla på tredjepladsen.
Bo Westergaard fik endnu en deltager med i Dansk Hoppe Kriterium, da Mads Hviid kunne vinde med Head Over Heels. Den afsluttede stærkt efter at have fået angrebsplads på sidste langside og vandt i 1.14,7/2000 m. Auto. Her var Harper anden, mens Heti var tredje.
Det blev Henrik Thomsen-trænede Havana Sotto, der kunne vinde den sidste afdeling med Thomas Uhrberg i sulkyen. Ekivpagen sad indvendigt undervejs, men kunne afslutte stærkt i opløbet og vandt i 1.14,7/2000 m. Auto. Heide tog andenpladsen, mens Heimaey besatte tredjepladsen.
Dansk Hoppe Kriterium
Halløjsa Vang (træner: Bo Westergaard)
Helena D D (træner: Jeppe Rask)
Head Over Heels (træner: Bo Westergaard)
Havana Sotto (træner: Henrik Thomsen)
Happy Shadow (træner: Preben Sövik)
Havanna Banker (træner: Bo Westergaard)
Harper (træner: Michael Lønborg)
Heide (træner: Eric Martinsson)
Heimaey (træner: Steen Juul)
Havannah Line (træner: Joakim Lövgren)
Heti (træner: Ken Ecce)
Hekla (træner: René Jonassen)
Se løbene her.
- Hoppe Kriteriumsprøve kan ses her
- Hoppe Kriteriumsprøve kan ses her
- Hoppe Kriteriumsprøve kan ses her
- Hoppe Kriteriumsprøve kan ses her
Fotokreditering – Burt Seeger