Furies Rain i kamp om 250.000 skr.
Thomas Lind-Holm har god succes for tiden, og det er både som hesteejer, men også som opdrætter.
En af de heste, som Thomas Lind-Holm har opdrættet er den femårige Furies Rain, der har rundet 1.000.000 skr. i år.
Hesten kom sent i gang i 2022 og har derfor kun gjort fire starter siden årets første start i slutningen af juli måned.
Ved den lejlighed vandt den for Peter Untersteiner, der kørte hesten for sønnen Johan Untersteiner, der har den i træning.
Det er i alt blevet til tre sejre i de 29 starter, som Furies Rain foreløbig har gjort i sin karriere.
Nu med Ulf Ohlsson
På lørdag starter Furies Rain på Solvalla, og det gør den i Sølvdivisionen, hvor den kommer en ny kusk bag hesten.
Det er Ulf Ohlsson, der får chancen med Muscle Hill-sønnen, der starter fra fire på lørdag over 2140 m. Auto.
Førstepræmien i løbet er på 250.000 skr., men den danskopdrættede hest er dog ikke med i tipsrammen i banens program.
Det er til gengæld en anden danskopdrættet hest. Den seksårige Gooner, der er opdrættet af Susanne Juel Nielsen.
Fotokreditering – Burt Seeger