Jens de Rosche – Fik konduitepræmie på 500 kr.
I det daglige er Jens de Rosche staldmand hos Steen Juul. I går viste den højt ansete medarbejder hos Team Juul stor handlekræft i forbindelse med det grimme uheld på Skive Trav.
Dommerne har efterfølgende givet en konduitepræmie på 500 kr.
Jens de Rosche, blev i 2015 kåret som netop årets staldmand i Danmark. Det kunststykke gentog Jens de Rosche igen i 2012. Jens de Rosche har på nær en afstikker i 2002-2003 været fast tilknyttet Steen Juul. En trofast og ikke mindst loyal medarbejder gennem næsten 20 år vidner også om et sundt og udviklende arbejdsmiljø hos Team Juul.
Det meste af trav-Danmark kender Jens de Rosche som oppasser på heste som Classic Grand Cru, Tycoon Conway Hall, Festival Of Speed og en lang række fine heste, har været gennem hænderne på Jens de Rosche gennem årene.
Kan det hele
Jens De Rosche kører ikke så mange løb mere, men evnerne i sulkyen har han vist ved at vinde DM for Jockeyer i 1999 og 2008. Foruden at være en dygtige hestemand, så er Jens de Rosche også en mand der stiller op for andre. Det har Charlottenlund Travbane og mange aktive rundt om i landet nydt godt af over årene.
Foruden mange storløbssejre i ind og udland, har Jens de Rosche også stået for pasningen af to derbyvindere. I 2007 sejrede Leviti (Alf Palema), og sikrede dermed Jens de Rosche sin første derbysejr. I sidste sæson kunne Festival Of Speed (Cantab Hall De) sikre Jens de Rosche sin anden derbysejr.
Travet.dk har haft fornøjelsen af at besøge Team Juul for år tilbage hjemme i Osted. Det besøg var Jens de Rosche primus motor for, og dette var en af blot mange positive oplevelser.
Travet.dk fik i forbindelse med Hugo Åbergs Memorial for år tilbage lov til at følge stalden en hel dag i forbindelse med forberedelserne til storløbet. Her var Jens de Rosche endnu engang manden, der fik tingene til at ske.
I går sprang Jens de Rosche til, da uheldet var ude i Skive, hvilket dommerne takserede til en konduitepræmie på 500 kr.