Både Trav og Galop Derby på TV2 Sport
På søndag er det Derbydag i Klampenborg, men indtil fredag eftermiddag var det en hemmelighed inden for hestevæddeløbssporten, at Tv2 Sporten transmitterer fra løbsdagen – klokken 12.30 og frem til klokken 17.45!
I dag kan Danskhv.dk meddele:
Dansk Hestevæddeløb har foruden galoppernes derby også kontrakt med TV2 omkring Dansk Trav Derby d. 28. august, så sporten har derved mulighed for at komme bredt ud på de to store dage.
Det emne er debatteret i flere år på Travet.dk.
Gør materialet tilgængeligt
Dansk Travsport er på mange måneder en lille lukket klub, og derfor er dagens udmelding positiv. Hvis man ville gå skridtet helt ud, så er der yderligere muligheder,
Det handler ganske enkelt om at gøre tingene til rådighed for “Alle” medier, og ikke kun holde det til en lille lukket skare. Det ville betyde, at flere medier, har mulighed for at byde ind, og dermed kan travsporten komme ud til et endnu større publikum.
Det må og skal handle om, at få sporten ud til flest mulige, og lige meget hvilke interesser man sidder inde med, så gøres dette bedst ved at gøre sportens materiale til rådighed. Det handler om samarbejde og om at gøre sportens materiale tilgængeligt for alle.
Det er et af sportens store udfordringer, hvis vi skal ud over rampen, og den sang er sunget herfra i flere år.