Calle Crown i dagens V75 omgang
Calle Crown, som er opdrættet af Lene og Helle Hjort kom desværre ikke med i årets udgave af Elitloppet. Ovenpå en fremragende indsats i Copenhagen Cup var Calle Crown med i afstemningen om at komme med i Elitloppet som folkets hest.
Det lykkedes som bekendt ikke, og i dag gælder det i stedet V75-løbet Östgötaloppet på Romme. Løbet har en førstepræmie på 150.000 SEK, og Calle Crown er vindertippet i dagens eksperttips.
Calle Crown stiller til start kl. 18.42.
Det bliver igen Erik Adielsson, som skal varetage køreturen bag Calle Crown.
Et baneprogram kan findes her – Klik her.
Calle Crown blev som åring solgt for 7.000 Euro – 52.000 kroner til Tomas Malmqvist på HL Selected Sales på Nykøbing F Trav. I dag står Calle Crown noteret for 13 sejre og 5.427.069 svenske kroner.
Medejer af Calle Crown er Fredrik Nilsson, som er en god ven af dansk travsport, og igennem mange år har svenskeren investeret i danske heste. Her kan blandt andet nævnes hestene Rusty Dust og Obelix blandt flere.
Calle Crown er efter opdrætterforeningens Great Challenger, som man kan læse mere om her.
Travet.dk har i år givet opdrætterforeningen og Racing Arena Arena fri mulighed for at markedsføre deres auktion. Aalborg-auktionen har derfor en stående mulighed for at benytte sig af Travet.dk i det omfang de ønsker det.
Foto Kanal75.