7. løb: Opvisning af Seven Nation Army
Bo Westergaard-trænede Seven Nation Army leverede en fantastisk præstation, da den vandt for Nicklas Korfitsen.
Kagan var hurtigst ude og det gjorde, at den kunne sætte sig på spidsen med Great Friction udvendigt og Riet Hazelaar i ryg.
Efter 15-tempo de første 500 meter kom der mere tempo på løbet op mod den første kilometer, hvor Skate Trix kom frem.
Nicklas Korfitsen havde kørt et roligt løb med Seven Nation Army, inden at den kom i angreb på sidste langside.
Seven Nation Army strøg forbi alle konkurrenter og sejrede i ren opvisningsstil med sejr i 1.12,2/2000 m. Auto.
Dowhatyoudodowell kunne tage andenpladsen et stykke efter, mens Skate Trix holdt til løbets tredjeplads.
I januar måned var Bo Westergaard repræsenteret ved Tattersall-auktionen på The Meadowlands. Her investerede man i netop Seven Nation Army , som man erhvervede for 80.000 dollars.
Det sagde de efter sejren.
– Jeg er spechless og jeg er rystet. Bo Westergaard ringede til mig i onsdags, og fortalte at hesten havde gået et fantastisk træningsarbejde i mandags. Jeg sagde at vi havde spor syv og de er gode imod. Bo fortalte, at han troede hesten ville vinde alligevel, sagde Preben Munch til Fast Track efter sejren.
– Det betyder alt, og når man satser så mange penge, så er det fantastisk det her. Den næste opgave bliver på Stockholm om fjorten dage, lød det fra hestens ejer.
– Det blev både godt og skidt på første omgang. Jeg ville gerne have haft bedre tempo på og jeg måtte derfor tidligere afsted end planlagt. Jeg kunne godt mærke, at der virkelig var noget at skyde med i dag, synes Nicklas Korfitsen.
– Jeg var heldig og fik kørt på det rette tidspunkt. Jeg fik kørt utrolig stærkt gennem sidste sving, og jeg havde en god følelse i maven ned gennem opløbet.
– Han gik et godt arbejde i mandags sammen med Elegant C N i mandags, så vi håbede på en god indsats, kunne Nicklas Korfitsen fortælle.
Om vinderhesten
Ejer: Masiol ApS
Opdrætter: Frederick W. Hertrich III
Træner: Bo Westergaard
Kusk: Nicklas Korfitsen
Løbet kan ses her.
Vinderinterviewet kan høres her.