Optakt – Charlottenlund
Der står 10 løb på programmet, når Charlottenlund Travbane i dag åbner op til endnu en løbsdag. I.C Tvede Memorial og Leif Løvgrens Mindeløb, er de to sportslige lækkerbiskner denne søndag.
Programmet denne søndag byder bl.a. på et hurtigløb, hvor Apapmand sikkert bliver favorit – den køres denne gang af Steen Juul. Blandt modstanderne finder man Cash Valley og Jens Simoni – og baneforvalteren er også i ilden med Cash Wave som bør have stor chance i sit løb.
Seks spændende 2-åringer mødes i I.C. Tvede Memorial, hvor Hilton (Jeppe Juel) skal forsøge at tage sin tredje sejr på stribe.
I dagens 1 løb stiller Steen Juul op med 4-årige Sir Flax (Infinitif), der har fået et godt tilbud i karrierens anden start. Ilaria Mearas og Garsong Sali ligner de værste konkurrenter på forhånd.
En fejlfri Hilton må have en stor vinderchance i I.C Tvede Memorial. Vi ser frem til at opleve Somerset, der får Birger Jørgensen i sulkyen og så må man ikke glemme Harny Wee i et løb som dette.
Salgsmenuen har for nylig formidlet svenske French Quick, og denne må være et af de første krydser på kuponen i 4 løb. Modbud er der i første omgang fra High Speed, Baronessen og Anders And.
Cash Valley og Apapmand, bliver de to udgangsheste i Leif Løfgrens Memorial. Kan Cash Valley stå imod Apapmand er det helt store spørgsmål – Vi forventer at Cash Valley sidder tidligt i spids.
I dagens monteløb undgår Sabina Gammelgård ikke at blive favorit bag Diamond Flame, der står perfekt til. De tre heste fra 40 meter vil uden tvivl ikke lægge sig ned på forhånd.
Et baneprogram findes på dette link.
Ændringer til i dag kl. 06:45.
Løb nr. 5 – hest nr. 7 El Clasico er udgået af dagens løb.
Løb nr. 5 – hest nr. 8 Easycomeeasygo S er uggået af dagens løb.
Løb nr. 9 – hest nr. 4 Vespertilio Jet – rytterændring fra Stephanie J. Werder til Fie Marie Ipsen.
løb nr. 10 – hest nr. 9 Enjoy´s Rapide S (SE)startede på Jägersro d. 30/11 med Mads Hviid i sulkyen. Resultat: 7. på 17.0/2140 meter, spor 1. voltestart (Odds var 406)