Dansk millionær med en af sine sidste starter
Peter Simoni opdrættede Pebbe Simoni (Demilo Crown) gør i eftermiddag en af karrierens sidste starter. Den 14-årige danskregistrerede 10-traver falder ved årsskiftet for aldersgrænsen.
Peppe Simoni gør i dag sin start nr. 174 i karrieren. En karriere der har budt på 35 sejre og 2,4 millioner norske kroner. I dag gælder det Prince Royals Mindeløb på Klosterskogen.
Et løb med en førstepræmie på 70.000 NOK og Peppe Simoni jagter her sæsonens første sejr. Løbet afvikles kl. 16.06 og afgøres over distancen 2100 m. Auto.
– Pebbe har blevet 14 år, men er «still going strong». Det der kendetegner ham mest, er hans positive indstilling til livet. Han er tilfreds med livetvog springer rundt som en unghest hver morgen, kunne Karoline Krogh-Hanssen fortælle tidligere på året til Trav24.
Planen er at Pebbe Simoni skal få en lang og god alderdom som ridehest. Han er et fantastisk individ som har givet kredsen omkring ham mange glæder gennem mange år. Kun det bedste er godt nok til ham, uddybede den norske træner tilbage i februar måned.
Dygtig dansk opdrætter
Peter Simoni har været aktiv inden for travet siden sin ungdom, hvor han startede med at køre som amatørkusk. Siden blev han stutterimand i stor stil på en ejendom i Polen, hvor han samtidig havde en stor træningsafdeling.
Men det er først og fremmest som opdrætter Peter Simoni er kendt.
I dag kan Peter Simoni se sit opdræt gøre en af livets sidste starter i karrieren.
Privatfoto.