Fin spilservice af JVB
Jydsk Væddeløbsbane levere en flot service overfor det spillende publikum. En service, der er med til at rette fokus på løbsdagen og uden tvivl er med til at vejlede spillerne.
Se alle dagens træner/kuskekommentarer til i dag på følgende link.
En af de trænere, der er på plads søndag eftermiddag er Jan Friis.
Jan Friis udtaler til JVB-banens hjemmeside.
1 Løb – Gunhild Vincent har trænet godt siden den har været i prøveløb. Umiddelbart skal den have en lille fordel af højrevejen, og den har et godt spor. Så må vi se om vi kan udnytte sporet, ellers kan den også gå bagfra. Det er en triochance. Har du nogen form for vinderforhåbninger? Ja, det har jeg altid. Også realistiske. Var der kræfter i behold i prøveløbet? Det var der vel, og efterfølgende har hun været bedre. Hun er virkelig gået frem med prøveløbet, og har også gået et godt hurtigarbejde efter prøveløbet, så den er velforberedt (Jan Friis).
6 Løb – Fearless To Heaven viser ikke rigtigt noget. Hesten stopper med at kæmpe. Jeg tror ikke at det er noget for spillerne (Jan Friis).
7 Løb – Florida Flamingo står godt til i løbet. Jeg tror på at den kan føre længe. Det bliver måske svært ligefrem at holde toptillægshestene væk, men hesten har god form og jeg tror også at distancen skal være fin for ham. Det en triochance (Jan Friis).
Jan Friis medbringer i dag den 4-årige Florida Flamingo (Ens Snapshot). En hest, der tidligere er formidlet gennem Travet.dk og i den forbindelse udtalte Jan Friis:
– Der er tale om en helt ny mand i sporten, og for mit vedkommende er det fantastisk, at vi kan tiltrække nye folk til sporten på nuværende tidspunkt. Det er hele fundamentet i sporten, at vi har mennesker der vil investere i nye heste, så vi kan holde hjulene igang.
Foto Gorm Foto.