Peak’n Roll debuterer for Jerry Riordan
Stutteri & Kennel Peak-opdrættede Peak’n Roll gør sin første start i karrieren for Jerry Riordan på torsdag på Åby.
Bold Eagle-sønnen kom på Jerry Riordans træningsliste den 22. oktober og var i prøveløb for otte dage siden i Halmstad.
Efter godkendelsen i prøveløbet er 3-årige Peak’n Roll nu klar til debut for Halmstad-træneren i overmorgen.
Det bliver den finske Solvalla-træner Mika Forss, der sidder i sulkyen bag den danskopdrættede hest, ligesom i prøveløbet.
Peak’n Roll har fået en god lodtrækning, idet hesten starter fra spor tre over 2140 m. Volte med 50.000 skr. i førstepræmie.
Solgt på auktion
På den svenske Kriterieauktion i 2019 blev Peak’n Roll solgt til Mika Forss, der fik hammerslag på 300.000 skr. i ringen.
Hesten er efterfølgende blev ejerskiftet til Jussi Hietalahti, der som finne dermed er landsmand med Mika Forss.
Peak’n Roll er halvbror til Peakadilly, der foreløbig har indløbet 497.823 kroner under sin tid hos Steen Juul.
Desuden er hestens mor Peak N’Royal mor til yderligere to afkom. Gittans Angel og Peaknic.
Auktionsvideo