I aften Mixed 2021- auktion
I aften afslutter Menhammer deres online auktion. Her udbydes 26 heste og to bedækningsrettigheder.
Der foregår en livestreaming af auktionen fra kl. 19.15 og der mulighed for at byde med inden. Budgivningen har været i gang siden fredag morgen og man må forvente stor interesse for de udbudte heste.
Traditionen tro har det danske travfolk blikket rettet mod de svenske auktioner. I Danmark, har flere forsøgt sig med travauktioner, men ideen med online travaktioner i Danmark har historisk set haft svært ved at slå igennem.
De seneste 10 år, har flere forsøgt sig med dette med sporadisk succes og heriblandt os selv.
Auktionen i aften kan følges på dette link.
Hvem har højeste bud
Det højeste bud er netop nu 925.000 SEK for en bedækningsret ved Calgary Games.
Det næsthøjeste bud er også en bedækningsret. Face Time Bourbon bedækningsretten er netop budt op i 900.000 SEK.
Den 4-årige løbshest Cardin (Maharajah) topper blandt løbshestene med et bud på 275.000 SEK. Hesten er ubesejret i karrierens to første starter.
God fornøjelse.