Dem skal Nicklas Korfitsen køre
Nicklas Korfitsen repræsenterer Danmark, når EM for jockey køres i aften på den finske bane Vermo. Danskeren skal i sulkyen tre gange.
I 1. Afdeling sidder Nicklas Korfitsen bag Nenuphar Noir fra spor otte. En 7-årig Citation Lindy-søn med to sejre i 30 starter.
Fra spor et kører danskeren Finest Chocolate i 2. afdeling. 21 sejre i 113 starter er facitettet for den 11-årige Chocolatier-søn.
Der bliver ingen køretur i 3. afdeling for Nicklas Korfitsen, idet hans oprindelige køretur Light Up ikke kommer til start.
I sidste afdeling er Aalborg-jockeyen sat op bag Sunlit Treasure fra spor fire. Det er blevet til to sejre i 52 starter for den 5-årige Evidence Ås-datteren.
11 jockeyer kæmper om EM-guldet
Udover Nicklas Korfitsen deltager yderligere 10 jockeyer fra Europa om at komme til tops. Danskerens modstandere er:
- Massimo Arickx (Belgien)
- Riku M. Lindgren (Finland)
- Nicolas Richard Brossard (Frankrig)
- Marciano Hauber (Holland)
- Oisin Quill (Irland)
- Lars Fredrik Kolle (Norge)
- Julia Tarasenko (Rusland)
- Andreu Jeronimo Fuster (Spanien)
- Lukas L. Svedlun (Sverige)
- Peter Erdei (Ungarn)
Kun en dansker har vundet EM
Foreløbig har kun en enkelt dansker vundet EM for jockey. Det var Kasper Foget, der i 2018 strøg til tops i Rusland.
Danmark har haft værtskabet ved en enkelt lejlighed. I 1997, hvor værtskabet blev delt med Norge. Erik Adielsson vandt.
De sidste fem års vindere af EM for jockeyer, hvor der ikke blevet afviklet et europamesterskab i fjor, som følge af Corona:
2019 – Micha Brouwer – Holland
2018 – Kasper Foget – Danmark
2017 – Danny Brouwer – Holland
2016 – Sebastiana Pocovi – Spanien
2015 – Marius Høitomt – Norge
Foto af Burt Seeger