Lillian mod karrierens bedste sæson
Lillian Uglebjerg er på vej mod karrierens bedste sæson siden opstarten som professionel travtræner 1 januar 2018. I går blev det til endnu en trænersejr, da Lillian Uglebjerg gæstede Nykøbing Falster Travbane.
De foregående års sejrscifre er rundet og nærmer sig dobbelt op. Staldens heste er også ganske få hundrede kroner fra at runde 2019 sæsonens cifre på 350.231 kr.
I år har staldens heste indløbet 330.062 kr.
Stalden hentede i går en sejr ved Freddie Silvåkra, der dansede banen rundt i 1.13,5/1640 m. Auto. Et flot trænerarbejde, og i samme løb blev det til dobbeltsejr, da staldens italiener Vesoertilio Jet besatte andenpladsen.
Lillian Uglebjerg har i det daglige 24 heste på træningslisten.
God information
Lillian Uglebjerg har siden opstarten af sin professionelle karriere været meget bevist om at informere og servicere nye og eksisterende hesteejere via staldens Facebook side.
På staldens hjemmeside viser man både træningsvideoer, billeder og informationsniveauet holdes højt.
Det kombineret med et stort internationalt netværk og hårdt arbejde er stærkt medvirkende til, at Lillian Uglebjerg er på vej mod karrierens bedste sæson.
Foto af Martin Timm Holmstav.