Ny opgave fundet til Danmarksmesteren
Er der lagt op til revancheopgør mellem den tredobbelte danske mester Slide So Easy og sidste års derbyvinder Extreme den næstkommende søndag. Travet.dk har i dag fået bekræftet fra kredsen bag Slide So Easy, at denne har sigtekornet indstillet med den kommende liga 1 finale på Fyens Væddeløbsbane.
De to heste mødtes senest på Jydsk Væddeløbsbane, hvor Extreme sejrede i en tæt afgørelse.
Hvis man nærstudere Steen Juuls udtalelse efter sejren på Jydsk Væddeløbsbane, så ligger et revancheopgør ikke lige for. I stedet udtalte Steen Juul, at man havde tanker om at prøve Extreme af i Gulddivisionen.
Opgøret mellem de to medførte det helt store overskrifter som Tronskifte i dansk travsport med mere. Det kunne være interessant med endnu et møde mellem de to heste.
Årets hurtigste danske hest, Tycoon Conway Hall kunne være en tredje hest i spil til Liga Finalen næste søndag. Efter en imponerende sæsondebut kunne Liga 1. finalen være en fin opgave inden sommerens mange storløbsdage, hvor Tycoon Conway Hall uden tvivl vil blive matchet mod diverse sprinterløb.
Familien Clemmensen bekræfter ligeledes, at Flemming Jensen medbringer Dream Kåsgård til ligafinalerne.
Dream Kåsgård vandt to løb i marts måned, og den evnerige traver sejrede både på dansk og svensk grund. I seneste start sejrede Dream Kåsgård i en 11 notering. Det rakte ikke til en kåring som månedens hest i Danmark, som i stedet gik til Franz Jæger med samme antal sejre.
Familien Clemmen kan således se frem til en ganske interessant weekend i næste uge.
Foto af Burt Seeger.
.