To unge piger donerer til ny travbane
I går kunne vi her på Travet.dk fortælle om kampen for at få en ny travbane i det jyske, hvor man i går kunne melde ud om et positivt samt konstruktivt møde med Kolding kommune.
Der kæmpes stor som lille, og alle kæmper for et mål.
De to unge ponykuske Thilde & Sidsel fra Ponyraceteam Fjelsted, har aktivt gjort en stor indsats. De to unge ponykuske satte sig til at male sten med teksten bevar Billund Trav, da de sammen med mange andre kæmper for at få lov til at køre ponytrav.
Thilde og Sidsel formåede at sælge sten for hele 655 kr. og hele beløbet har de to unge ponykuske valgt at donere til projektet Sydjydsk Hestesport.
Et flot og ihærdigt stykke arbejde, hvilket vidner om et stort hjerte for travsporten.
Stærkt gået piger!
Spørgetime
Sydjydsk Hestesport holdt i går spørgetime, og i den forbindelse meddelte man:
“Tusind tak til alle dem, der i dag deltog i spørgetimen med bestyrelsen i Sydjysk Hestesport. Vi registrerede 20 deltagere, så det er bare super godt.
Vi håber, at I nu ved lidt mere om vores tanker bag Sydjysk Hestesport. Vi vil helt sikkert gentage spørgetimen og forhåbentlig med en bedre lyd næste gang”