Steen Juul til Halmstad
Ovenpå en 2020 sæson, hvor Steen Juul kunne kåres til årets travkusk og årets travtræner, er stalden for anden gang i år på plads når Halmstad-banen afvikler væddeløb.
Steen Juul er på plads med tre egentrænede heste, og så gælder den en enkelt gæstetur for Nicole Marsing, hvor Steen Juul sætter sig op bag norske Catch The Day.
Steen Juuls køreture i aften omhandler:
Egentrænede heste
Cheri de Vie
Eagle Merci
M.T. Nicole
Gæstekøretur
Catch the Day
Fantastisk køb og dygtig hestepige
Nicole Marsing er en fremragende monterytter, og foruden dette er hun ligeledes særdeles hestekyndig. Det er lykkes Nicole Marsing at flytte op til flere heste i en særdeles positiv retning.
Catch The Day er endnu en i rækken, der har været gennem Nicole Marsings kyndige hænder. I Nicole Marsings regi, har Catch The Day gennemgået en flot udvikling.
Catch The Day blev erhvervet via salgsmenuen på Travet.dk.