10 Sejre i 30 starter
Flemming Jensen blev i aftes topscorer ved hjemmebanens løb. Her tog Aalborg-træneren tre sejre og fortsætter dermed den stærke start på året.
Det blev i sidste sæson til 112 sejre og 3.715.568 kr. i indkørte præmier (Kilde Staldjensen.com).
I år har Flemming Jensen kørt 30 løb med ti sejre til følge. Det er ligeledes sejre blevet til syv top tre placeringer i januar måned.
Det giver Flemming Jensen en aktuel sejrsprocent på 33.
Flemming har de seneste måneder modtaget flere nye heste i hans træning. En af disse er tyske Taste Of Diamonds, som vi i oktober kunne oplyse, gik til Flemming Jensen.
Den tyske hoppe er gået til Flemming Jensen efter 13 starter og 135.286 kr. Det er blevet til to sejre, mens rekorden siger 1.14,6/1640 sat med galop på Jægersro. Taste Of Diamonds har ikke gjort sin første start i regi Team Jensen.
Costa Stable & Masiol ApS valgte i december måned at sende Epic i træning hos Flemming Jensen. Epic sejrede på derbydagens sidste år, og står aktuelt noteret for seks sejre i karrieren.
I samme måned modtog Flemming Jensen Elvira Damgård og senest kunne vi oplyse, at Aalborg-træneren også havde modtaget sidste års kriterie deltager Filibuster H.
Filibuster H står noteret for en sejr og 183.494 kr. Den nu 4-årige hingst har aldrig været udenfor præmierækken i løbssammenhæng og har flere gange imponeret med stærke indsatser.
Flemming Jensen har netop nu 50 heste på træningslisten.