24 timer til budrunden slutter
Travet.dk afholder budrunde over hoppen Etout Simoni (SE). En budrunde der afsluttes i morgen kl. 19.00, hvor buddene gøres op.
Det er muligt at byde via mail på Ulrik@Travet.dk og på telefon 4242 9451.
Der er sat en mindstepris.
Bud direkte til sælger registreres ikke – Bud skal udelukkende ske på den oplyste mail eller telefon.
Om Etout Simoni kan vi fortælle:
Up and Quick (FR) – hoppen Etout Simoni (SE) har gjort syv starter i karrieren og været i præmierække i alle sine starter. Hun udbydes nu i en budrunde på Travet.dk.
Budrunden kører over de næste 48 timer, og slutter således kl. 19.00 mandag aften.
Etout Simoni er efter hoppen Axie Fair, hvis fem afkom har indløbet mere end 4,2 millioner kroner. Hendes bedste afkom er den danske toptraver Partout Simoni, der satte rekord 1.10,8 og indløb 4 millioner kroner. Partout Simoni er som Etout Simoni også opdrættet af Peter Simoni.
Etout Simoni har franske Up and Quick som far, og det er ikke en hr. hvem som helst. Up And Quick vandt således Prix d´Amerique i 2015 og nåede I alt 16 sejre samt 2,3 million euro.
Etout Simoni er amatørtrænet, og står ved Billund. Hun står blot med 6.458 kr.
Hun er 4 år gammel.
Sælger fortæller:
– Hun er ikke særlig stor, men hun kan virkelig flytte fødderne. Jeg er ikke helt ung mere, og vi skærer derfor ned på hestematerialet. Den nye køber får en rigtig fin traver, og jeg har på intet tidspunkt bedt hende om noget i træning.
Hun er fejlfri, og der ligger mange gode penge og venter på hende.