Trippel til Flemming Jensen
Flemming Jensen havde flere spændende køreture på Jydsk Væddeløbsbane, og Aalborg-træneren kunne vende hjem til det nordjyske med tre personlige sejre. Det skete med trioen Dixidore, Andre Ward og Ela Gammelsbæk.
Først sejrede Flemming Jensen med egentrænede Dixidore (Trophy Catch). Det skete efter føring hele vejen. Vindertiden for Dixidore blev 1:17,9/1800 m. Auto. Djanco Cæsar og Burning Love E P fulgte på de efterfølgende placeringer i løbet.
Det blev også til sejr med Andre Ward (Ens Snapshot), der måtte se Raket Brodde nå spidsen. Efter 800 meter kom Flemming Jensen frem til udvendig position, hvorfra Andre Ward sejrede i 1:15,6/1800 m. Auto. Key Largo var anden, mens Peakadilly var tredje.
Endelig kunne Flemming Jensen også skære målstregen først med Ela Gammelsbæk (Great Challenger). Energy Mix strøg direkte til spids, men slap til den senere vinder efter 600 meter. Ela Gammelsbæk vandt i 1:16,2/1800 m. Auto foran Energy Mix og Emma D.
Morten Friis havde det store smil fremme efter sejren med Niels Peder Toft-trænede Don Pedro (Manoofmanymissions). Det blev perfekt for parret, der i rette tid kom ud i andet par udvendigt og afgjorde i 1:16,4/1800 m. Auto foran Cabo Suroeste og Boris Simoni.
Birger Jørgensen lukkede og slukkede løbsdagen, da han sejrede med Pia Døes Hald-trænede Apache Line (From Above). Recepten var enkel, og hed føring fra start til mål i 1:18,4/1800 m. Pegasus Shadow var anden, mens Donna Lupo endte på tredjepladsen.