Travskolerne tager godt fra
I går kunne vi oplyse, at M T Luckyyouandme var formidlet videre efter en periode på salgsmenuen. Køber er trænerskolen på Charlottenlund Travbane, og dermed bliver endnu en udbudt hest formidlet til de unge mennesker på travskolerne.
Charlottenlund Travbane går dermed i samme spor som Nykøbing Falster og Fyens Væddeløbsbane, der ligeledes har investeret i hest, efter at disse er udbudt på vores salgsmenu.
Vi er stolte over at man kigger vores vej, når der skal findes heste til sportens kommende licensindehavere. I disse uger udbydes et varieret udvalg af ungheste og startheste.
Hvad med en helbror til dygtige Check It Out. En sådan, har vi i øjeblikket på salgsmenuen. Hesten hedder Great Winner, og står aktuelt i Vordingborg hos Anders F. Jensen.
På Fyn ønsker Brian Rytter at sælge 1-årige Hakunamatata W, der har en ganske fin morstamme. Moderen Bona Dea er efter hoppen Highlight F H, som har leveret mange fine væddeløbere. Her kan nævnes Nevada F, Prelude F, Sputnik og løbsaktuelle Cinxia, som startede forleden i Aarhus.
Længere nede på morsiden finder man svenske Tibia, der har leveret 12-traveren Royal Peak.
Hvad med en pletfri åring, efter From Above U S. Hillary Kyvsgård er røntgenfotograferet uden anmærkninger, og sælges i en hurtig handel.
I sidste sæson tog løbshesten Galya Fortuna turen til Charlottenlund Travbane to gange. Her blev det til to andenpladser, og denne er der mulighed for at erhverve sig netop nu.
Hesten har klar fordel af en større bane. Og her ønsker sælger bud.
Besøg salgsmenuen her.