Doubler til Køhler og Casper
To kuske klarede sig lidt bedre end de øvrige ved tirsdagens løb på Charlottenlund Travbane. Casper M. Nielsen og John Køhler sejrede begge to gange på dagen før dagen, inden det går løs i Copenhagen Cup på søndag.
Casper M. Nielsen lagde for med Kaj Jensen-trænede Benjamin Nordal (Ens Snapshot), der kom til at sidde i ryg på førende Luna Brodda undervejs. Der blev perfekt til sejr i 1:14,4/1600 m. Auto foran Destiny S, mens Eastern Promise var tredje.
Nielsen og Jensen var også fællesnævneren ved Casper M. Nielsens anden sejr. Med Farinelli Hastrup (Great Challenger), der kunne overtage spidsen i sidste sving efter indvendig rejse. Sejrede i 1:18,8/2000 m. Hardcore Am og Finegartner fulgte herefter.
John Køhler havde turen fra det fynske. Den tidligere Copenhagen Cup-vinderen åbnede med Capra (Great Challenger). Parret nåede spidsen efter 550 meter og forblev der resten af løbet i 1:15,9/1600 m. Auto. Andenpladsen til Dua Lipa, mens Livi Moon var tredje.
For første gange i flere sæsoner kunne Sioux Vicious (Quaker Jet) entrere målstregen først. Det blev ellers en hård indledning i tredje spor, inden parret havde udvendigt. Sioux Vicious afgjorde til slut i 1:18,1/2000 m. Foran To Late og derefter fulgte Loohk Pixel.

WILLIE BLUE med Birger Jørgensen 3. løbs vinder på Charlottenlund d. 2020-05-12.
Photo: Burt Seeger.
De øvrige
Lundens førende træner Steen Juul fik en enkelt sejr. Med gæstekøreturen bag Gordon Dahl-trænede Fly High Shadow (Andover Hall), der sad i spidsen efter få hundrede meter til sejr i 1:17,0/2000 m. Auto. Flora og Filippa L var nærmeste vidner.
Thomas Fischer choksejrede med Espere Vincent (Rusty Dust). Det lignede ellers længe sejr til Flying Line, men den stoppede helt op på sidste langside. I stedet kunne Espere Vincent skære målstregen først i 1:17,9/2000 m. Auto foran Herman K og Early Hyrup.
Der var til gengæld ikke tvivl om udfaldet, da Ole Bender-trænede Willie Blue (Giant Chill) sejrede for Birger Jørgensen. Der var tale om spids hele vejen for den 9-årige hest, der vandt i 1:16,2/2000 m. Tchai Bakkely og Teodor var henholdsvis anden og tredje.
JVB-træneren Henrik Lønborg har en fin hest i 4-årige Encore Cloc (Great Challenger), der gav opvisning ved sejren i 1:14,1/2000 m. Auto. På afstand tog Darlington andenpladsen, mens Bette Nock kunne tredjepladsen, ligeledes på afstand af de to første.
Efter et afventende løb undervejs afsluttede Nanna Nielsen-trænede Every Day (Racer Bourbon) i raketfart for Max Nielsen. Til sejr i 1:16,0/2000 m. Auto. Leicester’s Trophy tog andenpladsen, mens Eivo Torkdahl holdt til tredjepladsen.