Sådan gik det på Lunden
Sådan gik det på Lunden Birger Jørgensen indledte aftenens program med sikker sejr bag Morten Juul-trænede Lluc Boko (Yarrah Boko), der havde galoperet i sine to første starter i Holland. Hesten var dog sikkerheden selv og vandt i 1.19,7/2000 m. efter føring hele vejen foran Kensington, mens Kelvin di Quattro tog tredjepladsen.
En god udmelding fra hestens træner Morten Juul tidligere på ugen til Travet.dk.
Se løbet her.
Blot fire heste stillede til start i Hugo & Helge Mark Jørgensens Mindeløb, hvor A’ka Sjæl Skov (Hr Siem) og Ken Ecce var eneste ekvipage, der kom rundt uden galop. Det betød føring hele vejen til sejr i 1:16,5/2520 m. Unstoppable var anden efter startgalop (ikke noteret), mens de to øvrige blev diskvalificeret for galop.
Se løbet her.
Det blev til en ny sejr til Birger Jørgensen, da han sejrede med René Kjær-trænede Figaro Sølvtop (Ens Snapshot). Det skete efter en god afslutning efter at parret havde ført kort indledningsvis. Figaro Sølvtop vandt i 1:16,9/2000 m. Auto. Fighter Vang og Final Countdown fulgte på de efterfølgende placeringer.
Se løbet her.
Team Lunden-anpartshesten Earl Grey (Main Wise As) gjorde sidste start i sit nuværende regi. For René Jonassen kom den til at sidde perfekt til i 2. par udvendigt og herfra afgjorde den på de sidste centimeter til sejr i 1:17,3/2000 m. Auto foran Miscellaneous og All Business Bi.
Se løbet her.
Ken Ecce tog sin anden dagssejr, da han sejrede med Hans Henning Kristoffersen-trænede Otiz (S J’s Caviar), der jo er til salg her på travet.dk. Efter spids på første langside holdt ekvipagen hele vejen til mål i 1:16,3/2000 m. Auto. Maggan Håleryd tog andenpladsen foran Gamble Flame.
Se løbet her.
Birger Jørgensen tog sin tredje dagssejr efter at have vundet med Henrik Thomsen-trænede A Secret Word (Zola Boko), der måtte trave udvendigt for den førende Don Anton og kunne gøre arbejdet færdigt i 1:17,1/2000 m. Auto foran favoritten Don Anton, mens Tiger Hill Diamant var tredje.
Se løbet her.
Nicklas Korfitsen har været stærkt kørende i hele 2020 og Aalborg-jockeyen kunne notere sig for endnu en sejr, da han vandt med Pål Morten Tung-trænede Dario Sotto (Wishing Stone) i 1:16,5/2000 m. efter at være kørt til spids efter omtrent 750 meter. Vandt foran Catch The Day og Victor Rush.
Dermed bliver årets hest på Charlottenlund Travbane Erik med seks sejre.
Se løbet her.
Lundens championtræner Steen Juul kom også på vinderpladsen. Med Explosive Peak (Explosive Matter), der måtte trave udvendigt en del af rejsen, men var stærkest til slut i 1:15,5/2000 m. Auto. Run Brodde Run tog andenpladsen, mens fra start førende Dynamic Reje fulgte derefter.
Se løbet her.
Arvid Olsen lukkede og slukkede sæsonen på Charlottenlund Travbane, da han sejrede sikkert med Diana Howard-trænede Arn Kronos (Gift Kronos). Recepten var føring fra start til mål i 1:18,2/2000 m. foran Hardstone, der måtte trave udvendigt undervejs, mens Dollar Dream tog tredjepladsen.
Se løbet her.