Sådan gik det i Lunden

Anders F. Jensen blev topscorer med to sejre i to starter, hvor Stald KTAS-anpartshesten Apapmand slog til, da Bandit Brick galoperede.

Dianatutu 0964 180914

Første løb blev vundet af Diana Tutu (Blue Mac Laid) med træneren og medejeren Tobias N. Jonassen i sulkyen efter føring hele vejen. Der var tale om debutsejr.

Diana Tutu åbnede i 23,6/500 meter og 22,6/1000 meter, og nåede først over målstregen i 1.19,4/2000 meter snore foran Niras Bridezilla og Dazzle Nock.

– Da jeg først kom til spids troede jeg meget på den. Jeg havde en god fornemmelse under løbet. Cutty Sark var fin i opvarmningen, forklarede Tobias N. Jonassen.

Readydream 1002 180914

Andet løb gav sejr til Henrik Thomsen-trænede Ready Dream (Ready Cash) med 2009-verdensmesteren Birger Jørgensen i vognen. Atter efter føring hele vejen.

Efter en 21,8-åbning de første 500 meter fik Ready Dream skærpet til 19,4/1000 meter. Sejrede i 1.17,2/2000 meter snore foran Alonso Cæsar og Cool Vacation.

– Han er fornuftig i voltestart og fra spor ét skulle det forsøges, fortalte Birger Jørgensen efter sejren. Det var årets anden sejr for den tyskfødte fireåring.

Leavemallbehind 1079 180914

Tredje løb blev vundet af Anita Bakkegård Hansen-trænede Leave’m All Behind (Super Arnie) med Lunden-træneren Kenneth Nielsen som styrmand i sulkyen.

Der var tale om føring hele vejen. Leave’m All Behind åbnede i 11,0/500 meter, inden den fik dæmpet til 13,2/1000 meter, og sejrede i 1.14,2/2000 meter auto.

– Hvis jeg skulle slå dem, så skulle jeg til spids, sagde Kenneth Nielsen efter sejren med Leave’m All Behind, der sejrede foran Above Every One og Teodor.

Thunderstruck 1132 180914

Fjerde løb gav sejr til Thunderstruck (Diamond Way) med Mads Hjortsballe i vognen, men der var ikke Billund-hesten, der nåede målstregen først i løbet.

Jetmoon Heart førte an undervejs for Daniel Wang, mens Cutty Sark og Thunderstruck fulgte med i henholdsvis tredje og fjerde par udvendigt undervejs.

Cutty Sark angreb på sidste langside sammen med Thunderstruck, mens der var en kædereakion i sidste sving, der gik ud over flere heste i feltet.

Ikke Cutty Sark, der var først i mål, men hesten fik ikke lov til at beholde sejren, idet den trængte Thunderstuck på sidste langside og blev diskvalificeret.

Thunderstruck vandt herefter i 1.14,9/1600 meter auto, mens Travis og Global Underworld fulgte på de efterfølgende. Førstnævnte efter indledning i tredje spor.

– Tobias (N. Jonassen – red.) kørte mig ud i fjerde spor, og man skal følge reglerne, udtalte Mads Hjortsballe, inden han kørte på æresrunde som Mr. 100 procent.

Apapmand 1179 180914

Femte løb blev vundet af Stald KTAS-hesten Apapmand(Ens Snapshot) og Anders F. Jensen. Meget blev afgjort i første sving, hvor Bandit Brick galoperede.

Det betød, at Apapmand kunne gå frem til føringen, hvorfra den beherskede resten af løbet til sejr i 1.15,0/2000 meter auto foran Apollo Damgård og Twin Peaks.

– Det var dejligt. Jeg kunne ikke undgå at se Steen Juuls hest (Bandit Brick – red.) galopere, forklarede Anders F. Jensen, inden han kørte på æresrunde.

Attentionboegedal 1241 180914

Sjette løb gav sejr til Katia Bøgedal-trænede Attention Bøgedal (Carmody Lobell) med Anders F. Jensen. Anden sejr i træk til Lunden-træneren.

Blackbird var hurtigst ude, inden den overlod fronten til Ambra Godiva på første langside. Efter en 11,8-åbning de første 500 meter, blev tempoet sænket.

Fra andet par udvendigt leverede Attention Bøgedal en god afslutning til sejr i 1.14,3/2000 meter auto, mens Ambra Godiva og Blackbird fulgte efter vinderen.

– Det var en fantastisk køretur. Jeg har set hesten mange gange. Troede ikke jeg kunne holde Blackbird væk, da det er en speedkugle, sagde Anders F. Jensen.

Caviarslamarc 1286 180914

Syvende løb blev vundet af Aki Markus Elo-trænede Caviar’s La Marc (S J’s Caviar), der blev kørt til sejr af den mangedobbelte Lunden-champion Steen Juul.

Der var tale om føring hele vejen for Caviar’s La Marc efter 18,6/500 meter og 16,6/1000 meter, og fireårige sejrede i 1.16,8/2000 meter snore.

– Da Birgers hest (Vertigo Lux – red.) galoperede så måtte jeg prøve for føringen, udtalte Steen Juul efter sejren foran Cuba, mens Classified Laser var tredje.

Team Lunden-anpartshesten Copain d’Amerique fulgte med et stykke efter de øvrige undervejs, og tog fjerdepladsen for sin træner Thomas Fischer.

– Vi trækker lod om 2 x 1.000 kroner på Lundens Facebook TV på mandag klokken 14.00, forklarede Team Lundens primus motor Carsten Bundgaard.

Codys 1361 180914

Ottende løb gav sejr til Cody S (Ganymede) med træneren René Jonassen. Hesten var ellers i galop fra start og satte meter til, inden den kom i trav.

I fronten styrede Carlos løbet efter 19,5/500 meter og 18,1/1000 meter, mens Cody S stille og rolig travede sig ind i løbet og leverede en utrolig ophentning.

Ved staldene sidste gang nåede Cody S frem til Carlos, som den sikkert nedkæmpede til sejr i 1.15,9/2020 meter snore foran Carlos og Betula Derm.

– Det var en helt utrolig præstation af hesten. Cutty Sark gik fantastisk og jeg håber jeg kan finde en opgave til den om 14 dage, udtalte René Jonassen.

Staroharley 1458 180914

Niende løb blev vundet af Pauli Andersen-trænede Staro Harley (Conway Hall) med Karina Madsen i sadlen efter føring samtlige meter af montéløbet.

Staro Harley åbnede i 17,6/500 meter og 16,4/1000 meter, og vandt i 1.16,8/2000 meter snore foran Passion Flame, mens Samso Kaski var tredje.

– Jeg havde set på løbet. Det gør ikke noget Kenneth (Andersen – red.) bliver hjemme. Det går bedre uden ham, smilede Karina Madsen i vindercirklen.

Af Martin Timm Holmstav (tekst & fotos) & Carsten Bundgaard (interviews)