Sådan gik det i Aalborg
Dagens amatørdag i Aalborg gav dobbeltsejre til Dennis Kristiansen og Poul Bentsen. Dennis Kristensen kunne krydse målstregen først med Eddie Ulkær og Daddy Loves You.
Eddie Ulkær sejrede efter en rejse i tredje par udvendigt, for at blive sendt afsted på sidste langside. I en stærk afslutning kunne Eddie Ulkær sejre i tiden 1.17,0/2.140 m snorestart.
Dennis Kristiansen sejrede ligeledes bag Daddy Loves You. Her var der tale om føring fra start til slut. Daddy Loves You sejrede i tiden 1.17,7/2.140 m auto.
Sabina Gammelgård fulgte i dag op på en god fredag. I går blev det til sejr på Lunden, og en andenplads på Jægersro. I dag kunne Skive-rytteren sejre på ryggen af Walkman June i tiden 1.17,6/2.200 m snorestart.
For anden start i træk vandt Michelle Gylling et travløb – denne gang bag Thunder Bell, der bestemt ikke fik noget foræret undervejs. Thunder Bell blev ud på sidste omgang sendt af sted i tredje spor for Michelle Gylling, og med 500 meter til mål overtog Thunder Bell føringen. Thunder Bell sejrede sikkert i tiden 1.17,9/2.220 m snorestart.
Se dagens fem løb her.
1 Løb kan ses her.
2 Løb kan ses her.
3 Løb kan ses her.
4 Løb kan ses her.
Hesselborg Foto.