Blogindlæg – Her kan der givetvis hentes økonomi

Denne ugens blogindlæg, har været under forberedelse i flere uger, og efter at have været rundt i staldene på Charlottenlund Travbane laves denne.

Der er ingen tvivl om at de flere travbaner kæmper for at få en fornuftig økonomi, samt en økonomi som er bæredygtig på længere sigt. I den forbindelse, er man nødt til at se, hvor kan der hentes økonomi på de nuværende tiltag, og hvor kan vi udvikle os, så der kan hentes økonomi fremadrettet.

Travet.dk erfarer, at Charlottenlund Travbane indenfor den kommende tid afholder bestyrelsesmøde. Her skal banens økonomi og videre udvikling debatteres.

En af Charlottenlund Travbanes indtægtskilder er træningskort, men hvem holder øje med, at reglerne omkring træningskort bliver efterlevet? Der er ikke for mange hænder på de danske væddeløbsbaner.

De aktive vi snakkede med konstaterede, at der her var en mulighed for at hente økonomi, uden at det krævede den store indsats.

I 2017 udtalte Lundens bestyrelse blandt andet:

Bestyrelsen har på et møde d. 27. marts 2017 besluttet, at det fremover kun tilladt at benytte Lunden og Skovbos træningsfaciliter såfremt, at man har Lunden licens.

Da sportens midler centralt blandt andet fordeles efter, hvor mange heste der er tilknyttet den respektive bane, kan Lunden ikke længere finansiere træningsfaciliteter for andre baners trænere.

Følger man op på dette?