Henriette Larsen chokerede og Bo Falsig med fin dag

Foto Travet.dk

Der er her til aften afviklet væddeløb på Åby, og her kunne både Henriette Larsen og Bo Falsig sejre.

Bo Falsig kunne køre først over målstregen bag treårige Appaloosa (Maharajah), der sejrede i tiden 1:14,4a/2140 m. Det var, hoppens anden sejr i blot seks starter.

Appaloosa har endnu ikke været dårligere placeret end nummer tre i karrierens foreløbige starter, og hesten nærmer sig de 200.000 SEK i karriereindtjening.

I dag var der 60.000 SEK i førstepræmie.

Bo Falsig fik også en trænersejr med hjem, da Olof Thorson kunne køre Evan Willams Sisu (Even Better Odds), der kunne sejre i tiden 1:13,9a/2140 m. Det skete før danskejede Usain Cup.

Der var her 30.000 SEK i førstepræmie.

Henriette Larsen chokerede det spillende publikum, da hun kunne sejre til et vinderodds på hele 117,20. Det er bestemt ikke hverdagskost, at en hest vinder til sådanne odds.

Det var dog tilfældet, da Henriette Larsen kørte hesten Dolce Vici (Orlando Vici) først over stregen. Henriette Larsen er en fornøjelse at følge i en sulky, og med sejren runder den 1996 fødte jockey hos Peter Untersteiner to millioner svenske kroner i indkørte præmiekroner.