Fødselaren Magiccarpetride sejrede i Skive

Foto udlånt af Trine Urth Pedersen

I dag fylder Anders Pedersen-trænede Magiccarpetride (Angus Hall) 12 år. Det fejrede hingsten ved at løbe først over målstregen til karrierens nittende sejr.

Magiccarpetride har trænerfruen Trine Urth Pedersen som sin daglige oppasser, og det står lysende klart at det forhold er ikke noget, der er skabt over en enkelt nat. Det er en sand fornøjelse at se Trine Urth Pedersen pusse-nusse om den særdeles flotte Angus Hall-søn.

Anders Pedersen har med fuldt overlæg kørt nogle løb, hvor han har valgt et defensivt oplæg bag Magiccarpetride. Det har været tydeligt for enhver, at man har forsøgt at give hesten nogle gode og positive oplevelser.

Det er lykkes, og de seneste starter har man set flere afslutninger, hvor Magiccarpetride har afsluttet som lyn og torden til præmiegivende placeringer.

I dag trykkede Anders Pedersen den Cowboyland Aalborg ejede hingst af fra start, og formåede at føre hver eneste meter af dagens løb i Skive.

Vindertiden på 1:12,1/1600 meter auto indikerer, at dagens fødselar på ingen måde ligner en hest, der har glemt hvor målstregen er.

Et flot stykke arbejde af team Anders Pedersen, der i dag kunne fremvise en flot 12-årig vinder.

Vi fik fin sport ved dagens løb i Skive, og hestene Danielle D D, og Duka Moseby med henholdsvis Jeppe Rask og Bent Svendsen i sulkyerne er fortsat ubesejret efter karrierens første to starter.

Vi har mere materiale om dagens løbsdag i Skive, når vi forhåbentlig har indsamlet lidt kommentarer fra dagens aktive. Vi har endnu ikke noget billedmateriale fra dagens løb, men vi håber at dette er tilgængeligt på et senere tidspunkt.

Alle dagens løb kan ses her.

  1. Løb kan ses her
  2. Løb kan ses her
  3. Løb kan ses her
  4. Løb kan ses her
  5. Løb kan ses her
  6. Løb kan ses her
  7. Løb kan ses her
  8. Løb kan ses her
  9. Løb kan ses her.