Eliza Sleipner debuterer lørdag

Mathias Jensen i sulkyen - Arkivbillede foto Travet.dk

Aalborg-amatøren Mathias Jensen investerede sidste år i hoppen Eliza Sleipner (From Above U S), da der sidste år blev afholdt auktion i Aalborg.

Mathias Jensen måtte betale 12.000 kroner for den nu 2-årige hoppe, der er opdrættet af Kaj Jensen. Lørdag indleder Eliza Sleipner karrieren, når Henrik Lønborg sætter sig i sulkyen.

Til Travet.dk fortæller Mathias Jensen:

– Eliza Sleipner har trænet pænt over en længere periode, det er en hest med masser af fart indenbords og en vis styrke. Hun blev godkendt med en stor fejl, så det er lidt en misvisende tid, hun står med i programmet.

Vi retter lidt på udstyret og tror så hun er fejlfri. Hun skal ud og lære at løbe travløb nu. Hvis hun arter sig pænt under løbet, løber de ikke fra hende.

Jeg bliver ikke forbavset, hvis hun løber imellem de 2-3 første.

Hvis du skal sætte lidt ord på, hvad Elize Sleipner er for et individ?

– Det er en hoppe, der har haft nemt ved det hele, og som indeholder god fart. Jeg tror på sigt, at vi får en fornuftig hest ud af hende, fortæller Mathias Jensen.